![]() |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
Markedsudvikling 1999 for livsforsikringsselskaber |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3. Skadesforsikringsselskaber6Tendenser for årsregnskab 1999
Regnskab 1999 De direkte tegnende skadesforsikringsselskabers præmieindtægter faldt med godt 1 % i 1999 efter at være steget i de seneste år, jf. tabel. 3.1 nedenfor. Erstatningsudgifterne steg med over 16 % i 1999, mod en gennemsnitlig vækst på godt 3 % over de seneste 5 år. De høje erstatningsudgifter i 1999 skyldes stormen i december 1999. Faldet i præmieindtægterne må ses på baggrund af, at dækning af erhvervssygdomme ikke længere foretages af private forsikringsselskaber (præmieindtægter på ca. 300 mio.kr. i 1998). Derudover indgår Skandia ikke længere i statistikken, fordi selskabet er omdannet til en filial underlagt det svenske tilsyn (præmieindtægter på ca. 1,3 mia.kr. i 1998). Tilsammen bevirkede udviklingen i præmier og især erstatningsudgifter, at skadesforsikringsselskabernes forsikringstekniske resultat forværredes for første gang set over de seneste 5 år, fra 0,3 mia.kr. i 1998 til et negativt resultat på 2,4 mia.kr. i 1999, som er det dårligste i 5-års perioden. Det samlede resultat faldt fra 4,3 mia.kr. i 1998 til 0,3 mia.kr. i 1999. Dermed blev resultatet det laveste i 5 år. Tabel 3.1 Uddrag af resultatopgørelser og balancer for direkte tegnende skadesforsikringsselskaber 1995-1999
Kilde: Finanstilsynet Nøgletal Gennemsnitlige nøgletal for direkte tegnende skadesforsikringsselskaber 1995-1999 følger af tabel 3.2. nedenfor. Combined ratio, som er et udtryk for, hvor stor en andel af præmieindtægterne skadesforsikringsselskaberne anvender til erstatningsudgifter og driftsomkostninger, steg fra 100 % i 1998 til over 113 % i 1999. Combined ratio steg dermed for første gang de seneste 5 år og er den højeste i 5-års perioden. Combined ratio er opgjort for egen regning, dvs. efter at der er taget hensyn til genforsikringens indvirkning på tallene. Den stærke stigning i combined ratio f.e.r. kan derfor ses som et udtryk for, at selskabernes genforsikringsdækning ikke har været så god, at den fuldt ud har kunnet opfange de ekstraordinære erstatningsudgifter, som december-stormen gav anledning til. Tabel 3.2 Nøgletal 1995-1999, vejet gennemsnit for direkte tegnende skadesforsikringsselskaber
Kilde: Finanstilsynet Resultatpåvirkningen fra en forøget combined ratio i 1999 kan ses i sammenhæng med investeringsresultatet, idet selskaberne ikke har kunnet kompensere de forøgede erstatningsudgifter med investeringsafkast, der på samme tid er reduceret betydeligt i 1999. Markedet og koncentrationsgraden Der er 132 direkte tegnende skadesforsikringsselskaber ved udgangen af 1999. De 5 største selskaber (koncerner) og deres markedsandele, målt på præmier f.e.r. følger af tabel 3.3 nedenfor. Tabel 3.3 Markedsandele skadesforsikringsselskaber, 1998-1999, pct.
Koncentrationen på de 5 største direkte tegnende skadesforsikringsselskaber (koncerner) er steget forholdsvis meget i 1999, fra 62 % i 1998 til over 70 % i 1999. Dermed er koncentrationen målt som den samlede markedsandel for de 5 største skadesforsikringsselskaber ved udgangen af 1999 en anelse større end den samlede markedsandel for de 5 største livsforsikringsselskaber (under 70 % i 1999). Det bemærkes, at især Topdanmarks markedsandel er vokset. Det skyldes primært, at selskabet har erhvervet Den Danske Bank-koncernens skadesvirksomhed. Koncentrationen målt ved Herfindahl-indeksering viser en anelse lavere koncentration på markedet for skadesforsikring end på markedet for livsforsikring. På markedet for skadeforsikring var indeksværdien 1.224 i 1999 mod 980 i 1998. På livsforsikring var indeksværdien 1.303 i 1999. Koncentrationen på skadesforsikringsmarkedet må i forhold til andre af de finansielle markeder, f.eks. bankmarkedet, fortsat betegnes som forholdsvis lav.
6. Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||