Markedsudviklingen i 1999 for investeringsforeninger og specialforeninger

• Foreningernes samlede aktiver steg med 70 mia. kr. til 196 mia. kr. ultimo 1999
• For første gang siden 1995 udgør aktier den største andel af de samlede investeringer
• Nyemissioner udgjorde 47 mia. kr. netto
• Kursgevinster udgjorde 33,4 mia. kr.
• Resultat før skat blev 37,5 mia. kr.
• Siden 1995 er foreningernes samlede formue mere end femdoblet

Grundlag for statistikken
Ultimo 1999 var der i alt 331 investeringsforeningsafdelinger. Statistikken bygger på indberetning af regnskabstal fra 300 afdelinger. 31 nystiftede afdelinger har ikke aflagt regnskab for 1999, da nye afdelinger kan lade det første regnskabsår være på op til 18 måneder. Markedets sammensætning diskuteres mere detaljeret sidst i artiklen.

Resultatopgørelsen
Markedsudviklingen i 1999 har været specielt gunstig for aktier, både i Danmark og i udlandet. Derimod har stigende renter betydet kursfald for obligationer. Dette afspejles i investeringsforeningernes resultater.

Ved at opdele afdelingerne efter den dominerende andel af aktiverne (85%) i enten aktier, obligationer eller blandet skabes et indtryk af indtjeningsforskellene på de to typer værdipapirer i 1999. Opdelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Kursgevinster og -tab samt resultat før skat opdelt efter afdelingens hovedfokus (1.000 kr.)

De obligationsbaserede afdelinger har haft et kurstab i 1999. De fleste obligationsafdelinger har dog et samlet positivt afkast.

Med over 35 mia. kr. i kursgevinster sætter de aktiebaserede afdelinger ny rekord.

I tabel 2 vises udvalgte hovedtal for samtlige investeringsforeninger og specialforeningers resultatopgørelser. Desuden ses den gennemsnitlige vækst p.a. for perioden 1995-1999 og væksten fra 1998 til 1999.

Anm.: Da udloddende investeringsforeninger ikke er skattepligtige, er der ikke anført en opgørelse af investeringsforeningernes samlede resultat efter skat.

[1] Fra årsregnskabet 1998 er tal for specialforeninger inkluderet i opgørelsen.
[2] Fra årsregnskabet 1998 indgår hensættelser i denne post.
[3] Fra årsregnskabet 1998 indgår afskrivninger i denne post.
[4] Fra årsregnskabet 1998 indgår afskrivninger og hensættelser i posterne "kursgevinster og —tab" og "administrationsomkostninger".

Administrationsomkostningerne stiger, men set i forhold til formuen er omkostningerne næsten uændrede eller svagt faldende. Denne sammenhæng kan dog variere mellem foreningerne.

De meget store kursgevinster betyder, at sektoren får et resultat før skat på 37,5 mia. kr. Det er næsten 4 gange det hidtidige rekordresultat fra 1997.

Den gennemsnitlige investerede kapital blev forrentet med 23% i 1999 mod 13% i 1997 og 6% i 1998. (Resultat før skat i % af et simpelt gennemsnit af primo & ultimo balancer).

Balancerne
I tabel 3 vises udvalgte hovedtal for samtlige investeringsforeninger og specialforeningers balancer. Desuden ses den gennemsnitlige vækst p.a. for perioden 1995-1999 og væksten fra 1998 til 1999.

Anm.: Differencer mellem "medlemmernes formuer (primo)" og "I alt medlemmernes formue" for året før skyldes ophørte og nydannede investeringsforeningsafdelinger.

[1] Fra årsregnskabet 1998 er tal fra specialforeninger inkluderet i opgørelsen.
[2] Tallene for 1995-1997 inkluderer den samlede nettomarkedsværdi af futures, optioner og andre instrumenter anvendt i forbindelse med valutasikring.

For første gang side 1995 overgår investeringer i aktier (kapitalandele) obligationsinvesteringerne. Aktieinvesteringer er vokset med 50 mia. kr i 1999. Væksten på 90% i forhold til 1998 skyldes en kombination af kursstigninger og nyemissioner.

Investorerne har dog ikke opgivet obligationerne. Det er bemærkelsesværdigt, at obligationsinvesteringerne er steget med 30% i et år, hvor kursudviklingen på obligationer i øvrigt har været svagt negativ.

De senere års emissionsaktivitet fortsatte med uformindsket styrke. Med nyemissioner på næsten 53 mia. kr. og nettoemissioner på 47 mia. kr. blev 1999 et rekordår også på dette område. Hertil kommer de nystiftede afdelinger, der ikke har aflagt regnskab for 1999.

Indløsninger målt i absolutte tal ligger på niveau med 1998 og i øvrigt også med 1995, mens tilbagesalget var noget lavere i 1996-1997. Men sættes indløsninger i forhold til formuen ultimo, har tilbagesalget i 1999 været det laveste i perioden 1995-1999.

Siden 1995 er investeringsforeningernes formue mere end femdoblet.

Markedets sammensætning
Antallet af investeringsforeninger og specialforeninger steg igen i 1999. Ultimo 1999 havde 62 investeringsforeninger med i alt 294 afdelinger fået tilladelse til at danne en forening. Ud af disse afdelinger er 245 udloddende og 49 akkumulerende. Ud af de 294 har 272 afdelinger, 225 udloddende og 47 akkumulerende, aflagt regnskab for 1999.

37 specialforeninger med 34 udloddende afdelinger og 3 akkumulerende afdelinger havde fået tilladelse pr. ultimo 1999. Heraf har 25 udloddende afdelinger og 3 akkumulerende afdelinger aflagt regnskab for 1999.

Specialforeningerne kan opdeles i 4 forskellige undergrupper: placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og erhvervsudviklingsforeninger jf. kapitel 10 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Ultimo 1999 var der 35 placeringsforeninger, 1 pengemarkedsforening, ingen investeringsinstitutforeninger og 1 erhvervsudviklingsforening.

Koncentrationstendenser
Igennem det meste af 1990’erne havde de 5 største administrationsselskaber en samlet markedsandel på lige under 80%. I 1998 og 1999 var andelen steget til over 80%, jf. tabel 4.

Tabel 4

Markedsandele for de 5 største administrationsselskaber (%)

Meget betydelige kursreguleringer i 1999 kombineret med de "manglende" tal fra de nystiftede afdelinger, som omtalt i indledningen, betyder, at udsving fra 1998 til 1999 skal tolkes med en vis varsomhed. Der er dog ingen tvivl om, at markedet har en forholdsvis høj koncentration.

En anden måde at måle markedskoncentration på er ved hjælp af det såkaldte Herfindahl-indeks₁.

Tabel 5

Herfindahl-indeks for investeringsforeninger for perioden 1990-1999

Uanset tilgangen af nye deltagere i løbet af 1990’erne synes markedet at blive endnu mere koncentreret.

1 Herfindahl-indekset for et givet marked er lig med summen af de enkelte deltageres kvadrerede markedsandele angivet i procent. Et marked med et rent monopol har således en værdi på 10.000 (1*100²). Et duopol hvor markedsandelene er lige store har en værdi på 5.000 (2*50²). Et marked med 10 lige store deltagere har en værdi på 1.000 (10*10²).

Udgivet af Finanstilsynet juni 2000
Elektronisk version ved Netbureauet Araneum