|
|
|
Markedsudvikling 2000 for livsforsikringsselskaber og pensionskasser samt skadesforsikringsselskaber. |
|
1. LivsforsikringsselskaberKonklusioner
Årsregnskab 2000Livsforsikringsselskabernes præmier steg med 13,6 % i 2000, fra knap 37 mia.kr. i 1999 til godt 42 mia.kr. i 2000, jf. tabel 1.1 nedenfor. Året før faldt præmierne med 8,5 %. I femårsperioden fra 1996 har den gennemsnitlige årlige vækst i præmierne udgjort godt 8 %. De udbetalte ydelser fra selskaberne udviste i 2000 en vækst på knap 18 %, mod en gennemsnitlig årlig vækst på knap 10,5 % set over femårsperioden. Tabel 1.1 Uddrag af livsforsikringsselskabernes resultatopgørelser og balancer, 1996-2000
Anmærkning: F.e.r. betyder for egen regning, dvs. efter fradrag af reassuranceandel, der afdækker en del af den forsikringsmæssige risiko. Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Livsforsikringsselskabernes driftsomkostninger steg i 2000 med 12 %. Omkostningsprocenten (årets omkostninger i forhold til årets præmier), faldt dermed i 2000, jf. nøgletal i femårsoversigt i tabel 1.2 nedenfor, fra 7,9 % i 1999 til 7,5 % i 2000. Tabel 1.2 Nøgletal 1996-2000, vægtet gennemsnit for livsforsikringsselskaberne
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Investeringsresultatet blev væsentlig mindre i 2000 end året før. Resultatet faldt fra 82 mia.kr. i 1999 til godt 46 mia.kr. i 2000, jf. tabel 1.1. Opgjort til markedsværdi svarede investeringsresultatet til et afkast på 6,2 % i 2000 mod 12,4 % året før, jf. tabel 1.2. Det lavere investeringsafkast i 2000 i forhold til året før skyldes et lavere afkast på aktier i 2000 (især pga. kursfald på beholdninger af udenlandske aktier), i modsætning til 1999, hvor aktieafkast var betydeligt højere. Alene kursgevinster på aktier faldt fra 43 mia.kr. i 1999 til godt 3 mia.kr. i 2000. Årets resultat blev i 2000 reduceret, fra 4,6 mia.kr. i 1999 til 3,9 mia.kr. i 2000. På selve forsikringsdriften (forsikringsteknisk resultat) blev resultatet positivt i 2000 med 0,6 mia.kr., mod et negativt resultat i 1999 på 1,7 mia.kr. NøgletalAf tabel 1.2, som er vist ovenfor, fremgår en række nøgletal i femårsoversigt for livsforsikringsselskaberne. Der er nøgletal på afkast, omkostninger, forsikringsrisiko og konsolidering. Nøgletal på afkastAfkastnøgletallene for 2000, afkast før og efter pensionsafkastskat, er alle lavere end året før og det laveste set over de seneste 5 år. Investeringsafkastet er opgjort til markedsværdi. Nøgletal på omkostningerBlandt omkostningsnøgletallene kan man i 2000 se en mindre omkostningsprocent (årets omkostninger i forhold til årets præmier) i forhold til året før, 7,9 % i 1999 mod 7,5 % i 2000. Omkostningerne er således vokset mindre end præmierne. Omkostningerne beregnet som rentemarginal viser omkostningerne i procent af livsforsikringshensættelserne (forpligtelserne). [1] Nøgletallet viser et svagt fald, fra 0,73 % i 1999 til 0,70 % i 2000, og fortsat faldet set over den seneste 5 års periode. Livsforsikringsselskabers omkostninger kan principielt dækkes af flere kilder, f.eks. af præmier eller af investeringsafkastet. Nøgletallet viser, hvor meget selskabernes forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning. Når nøgletallet fortsat er faldet set over 5 år, må det ses i lyset af, at livsforsikringshensættelserne (nævneren) er forøget som følge af rentefaldet. En fald i nøgletallet betyder derfor ikke nødvendigvis, at selskaberne er blevet mere effektive pr. forvaltningskrone. Nøgletallet omkostninger pr. forsikret viser, at der har været større omkostninger pr. forsikret i 2000 i forhold til året før, 882 kr. i 2000 mod 859 kr. i 1999, og det højeste niveau inden for de seneste 5 år. Omkostningsresultatet belyser, i hvor høj grad selskaberne har finansieret administrationsomkostningerne ved hjælp af omkostningstillæg opkrævet hos forsikringstagerne. Nøgletallet oplyser således ikke noget om selskabernes effektivitet i administrationen, men oplyser noget om finansieringen. Der opstilles et omkostningsregnskab, hvor man udregner bidragene til omkostningsdækning og fratrækker de afholdte omkostninger og omkostningsbonus til forsikringstagerne. Nøgletallet fremkommer ved, at dette omkostningsregnskab måles i forhold til livsforsikringshensættelserne. Nøgletallet viser en uændret negativ værdi på 0,09 % i 2000. En negativ værdi er et udtryk for, at investeringsafkastet er kilde til finansiering af omkostningerne ud over de omkostningstillæg, der er indeholdt i præmierne. Nøgletal på forsikringsrisikoRisikoresultatet viser et fald i 2000 i forhold til året før, fra en positiv værdi på 0,25 % til en negativ værdi på 0,09 %. Nøgletallet viser resultatet på risikoregnskabet efter tildeling af risikobonus målt i forhold til livsforsikringshensættelserne. Risikoregnskabet består af risikopræmien [2] fratrukket den faktiske udgift til risikodækning og den afholdte bonus. Det negative nøgletal betyder, at selskabernes har haft et underskud på risikoregnskabet for første gang set over den seneste 5 års periode. Nøgletal på konsolideringBlandt konsolideringsnøgletallene kan man ligesom året før se en stigende bonusreserve i 2000 og en faldende egenkapitalreserve i 2000. Bonusreserven udtrykker de samlede ufordelte midler, dvs. bonusudjævningshensættelser [3] og ikke bogført markedsværdi af aktiver. Ved ”ufordelte” midler forstås, at der er tale om hensættelser (en slags buffer) til dækning af dels uforudsete udsving i afkastet (som følge af udsving i rente, aktiekurser eller forsikringsbegivenheder) i forhold til det garanteret afkast, dels til dækning af fremtidig bonustilskrivning. [4] Bonusreserven er udtryk for de værdier, der skal anvendes til fordel for de forsikrede, og måles som de ufordelte midler i forhold til livsforsikringshensættelserne. Egenkapitalreserven viser, hvor meget egenkapitalen korrigeret for merværdier overstiger lovgivningens mindstekrav (målt i forhold til livsforsikringshensættelserne). Merværdier er forskellen mellem markedsværdi og bogført værdi af aktiverne. Nøgletallet viser den økonomiske styrke i selskaberne til at modstå evt. fremtidige indtjeningsproblemer. Udviklingen i egenkapitalreserven skal ses i sammenhæng med bonusreserven. Selv om selskabernes økonomiske polstring isoleret set er faldet (målt i forhold til forpligtelserne), så vil selskaber med en højere bonusreserve have bedre mulighed for at forrente kundernes opsparing fremover uden at trække på egenkapitalen. Solvensgraden (egenkapital, korrigeret for merværdier, målt i forhold til lovens minimumskrav) er i modsætning til året før steget i 2000, fra 167 % i 1999 til 172 % i 2000. Markedet og koncentrationsgradenDer er 66 livsforsikringsselskaber ved udgangen af 2000, hvoraf flere er koncernforbundne. De 5 største livsforsikringskoncerner og deres markedsandele, målt på præmier f.e.r., såvel løbende som engangspræmier er vist i tabel 1.3 nedenfor. Tabel 1.3 Markedsandele for de 5 største livsforsikringskoncerner, 1998-2000, pct.
BG Pension indgår efter fusionen af Danske Bank og RealDanmark i Danica-koncernen. Det skal i øvrigt bemærkes, at der i opgørelsen af markedsandele ikke er sondret mellem f.eks. individuelle ordninger (dvs. ordninger uden for ansættelsesforhold) og arbejdsmarkedsrelaterede ordninger. Selskabernes præmieindtægter består af både løbende præmieindtægter og engangspræmieindtægter. I 2000 udgjorde engangspræmieindtægter 15 % af de samlede præmieindtægter mod 13,6 % i 1999. Engangsoverførsler i forbindelse med overtagelse af pensionskasser betyder generelt, at markedsandelene kan være præget af udsving i de enkelte år. Det ses af tabellen herover, at koncentrationen på de 5 største koncerner samlet set er uændret. En Herfindahl-indeksering [5] på livsforsikringsselskaberne viser den samme tendens. Indekstallet kan opgøres til 1.248 i 2000 mod 1.303 i 1999. Markedet er ikke så højt koncentreret som f.eks. banksektoren, hvor de 5 største har en markedsandel på over 80 %, og et Herfindahl-indeks på lige under 3000. Ud af de 5 største livsforsikringskoncerner er 3 koncerner, Danica, Tryg-Baltica og Codan tillige del af større finansielle koncerner. Danica er datterselskab af Danske Bank, Tryg-Baltica er datterselskab af Nordea, og Codan indgår i britiske Royal Sun Alliance koncernen. I de senere år har man kunnet iagttage en øget koncentration og koncerndannelse i den finansielle sektor, herunder dannelse af finansielle konglomerater med selskaber, der driver forskellig former for finansiel virksomhed, f.eks. bank, forsikring og realkredit. Tendensen til øget koncerndannelse er imidlertid ikke entydig på alle delmarkeder. Koncerndannelse kan gå begge veje, specielt har man set et vist frasalg af skadesforsikring og senest en øget koncerndannelse på bank, realkredit og livsforsikring. I Danmark senest med fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark. Tidligere ejede forsikringskoncernen Codan også en mindre bank - men den er nu solgt til SEBanken, som til gengæld har solgt skadesforsikringsdelen af sin svenske forsikringskoncern Trygg-Hansa til Codan. 2. Tværgående pensionskasserKonklusioner
Årsregnskab 2000Indbetalinger til medlemsbidrag til de tværgående pensionskasser steg med 7 % i 2000, fra 9,3 mia.kr. i 1999 til 9,9 mia.kr. i 2000. Dermed er medlemsbidragene steget igennem hele femårsperioden, jf. tabel 2.1 herunder. Det samme gælder pensionsydelser, der steg i 2000 og dermed også i de seneste 5 år. Tabel 2.1 Uddrag af tværgående pensionskassers resultatopgørelser og balancer, 1996-2000
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Teknisk resultat såvel som årets samlede resultat blev i 2000 kraftigt reduceret. Teknisk resultat faldt fra 11 mia.kr. i 1999 til -2,1 mia.kr. i 2000. Det samledes resultat faldt fra over 19 mia.kr. i 1999 til knap 1 mia.kr. i 2000. Resultatet skal ses i lys af et mindre afkast på investeringsvirksomheden. Investeringsresultatet for pensionskasserne blev som for livsforsikringsselskaberne mindre i 2000 end resultatet året før. Resultatet faldt fra 35 mia.kr. i 1999 til knap 19 mia.kr. i 2000. Opgjort til markedsværdi svarede investeringsresultatet til et afkast på 5,4 % i 2000 mod 15 % i 1999, jf. tabel 2.2 nedenfor. Det er det lavest afkast i de seneste 5 år. Det mindre investeringsafkast skal som for livsforsikringsselskaberne ses i lyset af et mindre afkast på aktier i 2000. Alene kursgevinster på aktier faldt fra 19,4 mia.kr. i 1999 til 3,4 mia.kr. i 2000. Tabel 2.2 Nøgletal 1996-2000, vægtet gennemsnit for tværgående pensionskasser
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet NøgletalI tabel 2.2, som vist ovenfor, fremgår en række nøgletal for de tværgående pensionskasser. Afkastnøgletallene viser alle et kraftigt fald i 2000 i forhold til året før, og det laveste afkast i de seneste 5 år. Omkostningsnøgletallene viser en faldende omkostningsprocent, uændrede omkostninger målt som rentemarginal, faldene omkostninger pr. forsikringstager samt et fortsat negativt omkostningsresultat i 2000. Risikoresultatet er vendt fra et positivt nøgletal i 1999 til et negativ nøgletal i 2000. Konsolideringsnøgletallene viser i modsætning til livsforsikringsselskaberne en faldende bonusreserve (forsikringstagernes reserver). Egenkapitalreserven er også faldet. Det samme gælder solvensgrad (pensionskassens reserver). Konsolideringen er dermed faldet generelt. Markedet og koncentrationsgradenDer var 31 tværgående pensionskasser ved udgangen af 2000. De 5 største tværgående pensionskasser og deres markedsandele, målt på medlemsbidrag f.e.r. følger af tabel 2.5 nedenfor. Tabel 2.5 Markedsandele for de 5 største tværgående pensionskasser, 1998-2000, pct.
Koncentrationen på de 5 største pensionskasser er forholdsvis lav og uændret i forhold til 1999. En Herfindahl-indeksering på pensionskasserne viser en værdi på 599 i 2000 mod 776 i 1999, dvs. en generel lav koncentration på pensionskasser. 3. Skadesforsikringsselskaber [6]Konklusioner
Årsregnskab 2000De direkte tegnende skadesforsikringsselskabers bruttopræmieindtægter steg knap 7 % i 2000 efter at være faldet sidste år, jf. tabel. 3.1 nedenfor. Erstatningsudgifterne steg igen i 2000 med knap 6 %, mod en stigning på 16 % i 1999. De høje erstatningsudgifter i 2000 skyldes ligesom året før stormen i december 1999. Udviklingen i erstatningsudgifter bevirker, at skadesforsikringsselskabernes forsikringstekniske resultat fortsat er negativt med 1,4 mia.kr. i 2000, mod et negativt forsikringsteknisk resultat på 2,4 mia.kr. i 1999. Det samlede resultat steg for første gang siden 1996, men fra et lavt niveau. Resultatet i 1999 var det laveste i 5 år. Det bedre resultat i 2000 skal ses i forhold til investeringsresultatet, der i 2000 i højere grad har kunnet kompensere for de forøgede erstatningsudgifter. Tabel 3.1 Uddrag af resultatopgørelser og balancer for direkte tegnende skadesforsikringsselskaber 1996-2000
Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet NøgletalGennemsnitlige nøgletal for direkte tegnende skadesforsikringsselskaber 1996-2000 følger af tabel 3.2. herunder. Det er værd at bemærke, at erstatningsprocenten fortsat ligger på et forholdsvis højt niveau, hvor 86 % af præmieindtægter anvendes til erstatningsudgifter i 2000. Det forsat høje erstatningsniveau i 2000 skyldes i vidt omfang eftervirkninger fra stormen i december 1999, idet forsikringsselskaberne ikke i 1999-regnskaberne fik afsat tilstrækkeligt til fuldt ud at dække de erstatninger, som stormen gav anledning til. Forsikringsselskaberne har således måttet registrere et samlet tab på ca. 2 mia.kr. ved afviklingen af de hensættelser, der ved udgangen af 1999 skulle dække de på dette tidspunkt indtrufne skader. Tabel 3.2
Nøgletal 1996-2000, vejet gennemsnit for direkte tegnende skadesforsikringsselskaber Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet Combined ratio, som er et udtryk for, hvor stor en andel af præmieindtægterne skadesforsikringsselskaberne anvender til både erstatningsudgifter og driftsomkostninger, ligger dermed fortsat et godt stykke over 100 % i 2000 (112,5 %), hvilket er et svagt fald i forhold til sidste år, hvor combined ratio var den højeste set over de seneste 5 år. Combined ratio er opgjort for egen regning, dvs. efter at der er taget hensyn til genforsikringens indvirkning på tallene. Det høje niveau for combined ratio f.e.r. kan derfor også i 2000 ses som et udtryk for, at selskabernes genforsikringsdækning ikke har været så god, at den fuldt ud har kunnet opfange de ekstraordinære erstatningsudgifter, som december-stormen i 1999 gav anledning til. Resultatpåvirkningen fra en høj combined ratio kan ses i sammenhæng med investeringsresultatet. I 2000 har selskaberne, i modsætning til i 1999, som nævnt oven for i højere grad kunnet kompensere de forøgede erstatningsudgifter med investeringsafkast, der er steget for første gang siden 1996. Markedet og koncentrationsgradenDer er 137 direkte tegnende skadesforsikringsselskaber ved udgangen af 2000. De 5 største selskaber (koncerner) og deres markedsandele, målt på præmier f.e.r. følger af tabel 3.3 nedenfor. Tabel 3.3 Markedsandele skadesforsikringsselskaber, 1998-2000, pct.
Koncentrationen på de 5 største direkte tegnende skadesforsikringsselskaber (koncerner) er igen i 2000 steget noget i forhold til året før, fra 70 % til knap 75 %. Koncentrationen målt ved Herfindahl-indeksering viser en forholdsvis lav koncentration på markedet for skadesforsikring. På markedet for skadeforsikring var indeksværdien 1.245 i 2000, mod 1.224 i 1999 og 980 i 1998. Koncentrationen på skadesforsikringsmarkedet må i forhold til andre af de finansielle markeder, f.eks. bankmarkedet, fortsat betegnes som forholdsvis lav. [1] Livsforsikringshensættelserne er selskabernes garanterede forpligtelser over for kunderne og dækker til sammen med de fremtidige præmieindbetalinger de ydelser, som selskaberne har lovet kunderne. [2] Risikopræmie: Den del af præmierne, der i henhold til det tekniske grundlag for forsikringen dækker selskabets forsikringsrisiko. [3] Bonusudjævningshensættelser: Beløb, der er hensat til udjævning af fremtidig bonustilskrivning til forsikringstagerne. Grundlagsrenten fastsættes normalt således, at der fremkommer et renteoverskud. Dette renteoverskud udloddes som bonus eller afsættes som ufordelt bonus i bonusudjævningshensættelserne til senere bonusudlodning. Endelig vil en vis del af overskuddet blive henlagt til egenkapitalen. [4] For forsikringer med ret til bonus, hvor der ikke er aftalt andre principper for overskudsdeling end kontributionsprincippet, skal tilsynet påse, at kontributionsprincippet overholdes. Kontributionsprincippet tilsiger, at der skal ske en rimelig behandling af den enkelte forsikringstager. I følge kontributionsprincippet bestemmes den enkeltes andel af overskuddet forholdsmæssigt ud fra den enkeltes bidrag til overskudsdannelsen. Dette gælder både for fordeling af overskud mellem ejere (egenkapital) og forsikringstagere og ved fordeling mellem grupper af forsikringstagere. [5] Herfindahl-indeks: Sum af de enkelte virksomheders kvadrerede markedsandele i pct. Indekset kan således antage værdier i intervallet 0-10.000. Koncentrationen anses normalt som lav, hvis indeksværdien er under 1.000, hvilket svarer til 10 lige store virksomheder. Er indeksværdien over 1.800 anses koncentrationen normalt som høj, hvilket svarer til et marked med mellem 5 og 6 lige store virksomheder. [6] Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Udgivet af Finanstilsynet juli 2001 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
