//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Forsikringsselskaber
Statistisk materiale 1996


Bunden af teksten Forige Næste Forside

Indledning

Rapportens bind II indeholder regnskabsoplysninger og statistisk materiale vedrørende skadesforsikringsselskaber, herunder selskaber, der driver genforsikringsvirksomhed.

Oplysningerne bygger på de regnskabsindberetninger, som forsikringsselskaberne årligt indsender til Finanstilsynet.

Materialet omfatter skadesforsikringsselskaber, der er under dansk tilsyn. Det vil først og fremmest sige forsikringsselskaber, der er hjemmehørende i Danmark. Med overgangen til hjemlandstilsyn i 1994 er filialer i Danmark af EU-selskaber ikke længere under dansk tilsyn. I modsætning til tilsvarende rapporter fra 1993 og tidligere, med 1994 som en slags overgangsår, dækker rapporten således ikke det samlede forsikringsmarked i Danmark, men kun den del af det, som danske selskaber tager sig af. I 1993 havde udenlandske filialer en markedsandel på ca. 6 % af det danske skadesforsikringsmarked. Det er endnu ikke muligt at opbygge en statistik om udenlandske forsikringsselskabers aktiviteter i Danmark efter overgangen til hjemlandstilsyn.

Kapitlerne 9-14 (inkl.) indeholder sammendrag af forsikringsselskabernes regnskabstal samt diverse nøgletal for selskaberne på totalnivau. Der er i et vist omfang vist sammenligningstal for tidligere år.

Kapitlerne 15-17 (inkl.) indeholder regnskabstal for 1996 på enkeltselskabsniveau, opdelt på aktieselskaber og gensidige selskaber. Kapitel 15 viser selskabernes resultatopgørelser, kapitel 16 selskabernes balancer, fordelt på et aktivskema (tabel 8.1.) og et passivskema (tabel 8.2.), og kapitel 17 viser fordelingen på brancher af selskabernes præmieindtægter og erstatningsudgifter. Efter hver tabel på enkeltselskabsniveau er vist en totalkolonne, hvoraf fremgår de sammenlagte tal for henholdsvis aktieselskaber, gensidige selskaber og for begge selskabstyper i alt.

Kapitel 18 viser regnskabstal for gensidige selskaber, der er under begrænset tilsyn efter §§ 192-199 i lov om forsikringsvirksomhed. Kapitel 19 viser regnskabstal for de filialer, der er under dansk tilsyn. Kapitel 20 gengiver de særlige avancebegrænsningsregnskaber for selskaber, der driver arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.

Kapitel 21 indeholder fortegnelser over skadesforsikringsselskaber under dansk tilsyn, fordelt på de forskellige selskabstyper.

Bagerst i bogen findes oversættelser til henholdsvis engelsk og fransk af regnskabsposternes benævnelser i de anvendte regnskabsskemaer.

Rapporten afsluttes med en liste med ordforklaringer til en række af de særlige forsikrings- og regnskabstekniske udtryk, der er anvendt.


Toppen af teksten Forige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet Oktober 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet