Supervisory disclosure (Tilsynsåbenhed)

Den stigende integration af finansielle markeder i Europa kræver konsistent implementering og konvergens af tilsynsmæssig praksis på EU-niveau.

Basel kommitteen (Basel Committee on Banking Supervision) samt kreditinstitutdirektivet lægger stor vægt på tilsynsmæssig gennemsigtighed og ansvarlighed.


Kreditinstitutdirektivet kræver, at tilsynsmyndighederne skal offentliggøre sammenligninger af regler og praksis medlemslandene imellem. I henhold til artikel 144 i kreditinstitutdirektivet (direktiv 2006/48/EF) gælder:


Kompetente myndigheder skal offentliggøre følgende oplysninger:

  • a) Ordlyden af love, administrative bestemmelser og generelle vejledende retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat inden for forsigtighedshensyn
  • b) Måden, hvorpå de i fællesskabslovgivningen disponible valgmuligheder og skøn kan udøves
  • c) De generelle kriterier og metoder, de benytter i forbindelse med det tilsyn og den vurdering, der er omhandlet i artikel 124, og
  • d) Uden at dette berører bestemmelserne i kapitel 1, afdeling 2, de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne for forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater.


Oplysningerne på denne side skal være tilstrækkelige til, at man kan lave en sammenligning af de metoder, som de kompetente myndigheder benytter i de forskellige medlemslande. Til brug for dette har Committee of European Banking Supervisors (CEBS) lavet en struktur for tilsynsmæssig åbenhed på både europæisk samt nationalt niveau.


Formålet med denne struktur er at øge gennemsigtigheden af tilsynsmæssig praksis ved at gøre det lettere at sammenligne de nationale tekster, som implementerer kreditinstitutdirektivet. Denne struktur skal desuden gøre institutterne i stand til at sammenligne de kriterier og metoder, som tilsynsmyndighederne bruger til at evaluere og undersøge dem. Derudover findes aggregeret statistisk data på nøgleaspekter af implementeringen af kreditinstitutdirektivet.

 

 


 

Oprettet d.  25.01.2007  og sidst redigeret d.  12.06.2007