Andre emner

Hvor kan jeg sammenligne forsikringspriser?
Hvis du vil sammenligne priser på skadesforsikringer, kan du finde oversigter på hjemmesiden www.Forsikringsguiden.dk. Siden er udarbejdet af brancheorganisation Forsikring & Pension i samarbejde med Forbrugerrådet.

Der findes ikke en oversigt over pensions- og livsforsikringsudbydernes priser på internettet. Og du kan heller ikke finde en oversigt over forsikringsmæglernes priser på internettet. Men du kan få oplyst priser ved selv at tage kontakt til udbyderne.

Se de genkøbsgebyrer som livsforsikringselskaberne anvender ved beregning af tilbagekøbsværdier her.

Se en oversigt over de omkostninger, der bliver trukket ved indbetaling af indskud til et livsforsikringsselskab her.

 

Er der andre steder, jeg kan søge information?
Du kan søge mere information om forsikring og pension på disse sider:

 

Hvor kan jeg klage, hvis jeg er utilfreds med forsikringsselskabets afgørelse?
Ønsker du som forsikringstager at klage over dit forsikringsselskab, skal du klage til Ankenævnet for Forsikring.

Inden du retter henvendelse til ankenævnet, skal du have kontaktet dit forsikringsselskab i et forsøg på at opnå en tilfredsstillende ordning. Se på den finansielle virksomheds hjemmeside, hvem der er klageansvarlig i den pågældende virksomhed.

Ankenævnets behandling af sagen er betinget af, at du betaler et klagegebyr på 150 kr.

Læs mere om ankenævnet her

Hvis du er utilfreds med en forsikringsmægler kan du rette henvendelse til forsikringsmæglernes organisation:

Forsikringsmæglerforeningen, Linnésgade 28, 1361 København K. tlf. 3314 3929, mail: fk@fkt-law.dk eller FDFA Foreningen for Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer, Gammel Kalkbrænderi Vej 37, 2100 København Ø, tlf. 54 63 14 61.

Ønsker du fortsat at klage over din forsikringsmægler, har du alene mulighed for at anlægge sag ved domstolene.

Mener du, at en forsikringsmægler eller et forsikringsselskab har overtrådt reglerne om god skik, kan du indsende dine oplysninger til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø eller maile dem til: finanstilsynet@ftnet.dk.

Finanstilsynet kan som udgangspunkt ikke behandle individuelle kundeklager over finansielle virksomheder og kan ikke træffe afgørelse i en konkret tvist mellem en kunde og en finansiel virksomhed.

Er du i tvivl om, hvor du skal klage henne, så benyt Finanstilsynets klagerådgiver, som du også finder her på hjemmesiden.

 

Er forsikringsselskaber under tilsyn?
For at drive virksomhed som skadesforsikringsselskab skal selskabet have tilladelse til skadesforsikringsvirksomhed.

For at drive virksomhed som pensionsudbyder skal virksomheden have tilladelse til livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed.

For at drive forsikringsmæglervirksomhed skal man have tilladelse af Finanstilsynet.

Skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser og forsikringsmæglere er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

På Finanstilsynets hjemmeside kan du se om en virksomhed har Finanstilsynets tilladelse til at drive virksomhed.

 

Oprettet d.  07.12.2011  og sidst redigeret d.  14.12.2011