Klage over realkreditinstitut

Beskrivelse af klagemuligheder:

Realkreditankenævnet

Ankenævnet behandler klager over danske realkreditinstitutter og deres datterselskaber her i landet samt danske filialer af udenlandske realkreditinstitutter.


Klagen skal vedrøre et privat kundeforhold, og kan angå ethvert retsspørgsmål i forholdet mellem dig og realkreditinstituttet. Der skal under alle omstændigheder være tale om en formueretlig tvist, hvilket vil sige, at uenigheden skal angå et økonomisk mellemværende.


Klager, der alene går på etiske spørgsmål, falder uden for Realkreditankenævnets kompetence.


Følgende institutter er tilsluttet Realkreditankenævnet:

  • BG Kredit A/S (nu Realkredit Danmark A/S)
  • BRF Kredit a/s
  • Danske Kredit Realkreditaktieselskab (nu Realkredit Danmark A/S)
  • DLR Kredit A/S, Nykredit Realkredit A/S
  • Realkredit Danmark A/S
  • Totalkredit A/S
  • Nordea Kredit Realkreditaktieselskab.

Du skal betale et klagegebyr på 150 kr. Du får gebyret tilbage, hvis du får medhold, hvis sagen bliver afvist, hvis du selv trækker klagen eller den bortfalder.


Klagen skal indgives på et klageskema, som du kan finde på ankenævnets hjemmeside.


Oprettet d.  30.03.2007  og sidst redigeret d.  19.07.2010

Værd at vide

Du bliver generelt betegnet som forbruger, hvis du handler uden for dit erhverv.


Du er forbruger, når du køber varer eller tjenesteydelser til brug for din husholdning, til dit hjem, til dit personlige forbrug eller til familien.


Hvis du for eksempel tegner almindelige private forsikringer, har en alm. konto, opretter private pensionsordninger osv., er der tale om en forbrugerkøb/aftaler.