Klage over fondsmæglerselskab

Beskrivelse af klagemuligheder:

Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Ankenævnet behandler tvister, der opstået efter den 1. januar 2004. Klagen skal vedrøre en formueretlig tvist, dvs. angå et forhold, der har økonomisk betydning for dig som klager.


Ankenævnet behandler hovedsageligt klager vedrørende private kundeforhold.


Du kan kun klage til ankenævnet hvis handelsværdien af din personligt ejede portefølje af værdipapirer på det relevante marked ikke overstiger 5 mio. kr. på klagetidspunktet, og såfremt klagen vedrører en transaktion, der ikke overstiger 500.000 kr.


Du skal indbetale et gebyr på 500 kr., når du klager. Gebyret bliver betalt tilbage hvis du får medhold i klagen.


Du skal indgive klagen på et særligt klageskema, som du kan få i Ankenævnets sekretariat eller på nettet.


Oprettet d.  30.03.2007  og sidst redigeret d.  19.07.2010

Værd at vide

Du bliver generelt betegnet som forbruger, hvis du handler uden for dit erhverv.


Du er forbruger, når du køber varer eller tjenesteydelser til brug for din husholdning, til dit hjem, til dit personlige forbrug eller til familien.


Hvis du for eksempel tegner almindelige private forsikringer, har en alm. konto, opretter private pensionsordninger osv., er der tale om en forbrugerkøb/aftaler.