Finanstilsynets vurdering af penge- og realkreditinstitutter

Finanstilsynet udarbejder en kort redegørelse efter hver inspektion i et pengeinstitut eller realkreditinstitut. Redegørelsen skal offentliggøres på instituttets hjemmeside, og alle redegørelser kan også ses her på hjemmesiden.

Redegørelserne beskriver Finanstilsynets vurdering af institutterne, herunder de centrale påbud, påtaler og risikooplysninger, som Finanstilsynet giver på baggrund af inspektionerne. Penge- og realkreditinstitutterne skal offentliggøre redegørelserne sidste hverdag i det kvartal, de modtager dem - første gang 30. juni 2010.


Finanstilsynet kan også mellem inspektioner udarbejde en offentlig redegørelse om risikooplysninger, påbud eller påtaler, som vurderes at have betydning for instituttets kunder, aktionærer eller andre.


 

Oprettet d.  29.06.2010  og sidst redigeret d.  24.08.2010