Lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1

Finanstilsynet afgørelse af 29. august 2006 vedr. tilbagekaldelse af afgørelse om, at et udenlandsk selskab, der udstedte elektroniske penge i Danmark, handlede i strid med lov om finansiel virksomhed kapitel 19.

 

Sagsfremstilling:

Finanstilsynet traf den 29. august 2005 afgørelse om, at et udenlandsk selskab udstedte elektroniske penge i Danmark uden at have tilladelse hertil, jf. lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1.

Det fremgår af lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1, at

"Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i at udstede betalingsmidler i form af elektroniske penge, skal have tilladelse som udstedere af elektroniske penge. Ved elektroniske penge forstås en pengeværdi, som er repræsenteret ved et krav på udstederen, der er lagret på et elektronisk medium. Elektroniske penge må ikke udstedes til overkurs og skal være anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen".

 

Selskabet havde under sagen anført, at det ikke udstedte elektroniske penge i Danmark, men derimod tilbød informationssamfundstjenester i Danmark på grundlag af afsenderlandsprincippet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektroniske handel, i det indre marked (e-handelsdirektivet).

Tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland havde således udtalt, at selskabet ikke udstedte elektroniske penge efter hjemlandets regler, idet selskabet havde adskilt kundernes midler fra selskabets egne midler, så kunderne havde separatiststilling i tilfælde af selskabets konkurs. Tilsynsmyndighederne fandt således, at kunden ikke havde et krav mod selskabet, og definitionen af elektroniske penge var dermed ikke opfyldt.

Da selskabets aktivitet blev anset for at være omfattet af lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1, meddelte Finanstilsynet, at selskabet skulle have tilladelse som udsteder af elektroniske penge, jf. lov om finansiel virksomhed § 308, stk. 1.

Selskabet ankede afgørelsen til Erhvervsankenævnet.

Finanstilsynet rettede under ankenævnssagen henvendelse til EU-kommissionen. Finanstilsynet spurgte, om den fortolkning, selskabet og tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland lagde til grund, var i overensstemmelse med e-pengedirektivet.

EU-kommissionen udtalte, at hvis den medlemsstat, der fører tilsyn med et selskab, er af den opfattelse, at selskabets aktiviteter ikke falder ind under definitionen af elektroniske penge, er der ikke tale om elektroniske penge. Hvis disse aktiviteter udgør informationssamfundstjenester, finder afsenderlandsprincippet derimod anvendelse.   

Afgørelse/begrundelse:

Finanstilsynet tilbagekaldte på denne baggrund afgørelsen af 29. august 2005.

Finanstilsynet lagde vægt på, at tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland havde udtalt, at selskabet ikke udstedte elektroniske penge, og at selskabets aktiviteter var omfattet af definitionen af informationssamfundstjenester.