Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Tværgående
>
Lov om finansiel virksomhed § 21
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om finansiel virksomhed § 21 - Tillæg ved omvalg til andet grundlag
Finanstilsynets afgørelse af 29. marts 2006.
Sagsfremstilling
En tværgående pensionskasse vil tilbyde visse medlemmer, der er optaget på kassens eksisterende grundlag at vælge om til et nyt grundlag, hvor grundlagsrenten er lavere, og hvor kassen har mulighed for at ændre forudsætningerne omkring dødelighed og invaliditet.
Muligheden for omvalg omfatter alle medlemmer af pensionskassen. Ægtefællepensionister og børnepensionister tilbydes ikke omvalg.
Som en tilskyndelse til omvalget vil de pågældende medlemmer få et tillæg, der anvendes til køb af ydelser. Tillægget vil bestå af en del, der finansieres af egenkapitalen og en del, der finansieres af fald i styrkelser.
Størrelsen af tillægget vil blive fastsat på baggrund af årsregnskabet for 2005.
Retligt grundlag
I henhold til § 20 i lov om finansiel virksomhed skal det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. I § 21, stk. 1 og 2, fastlægges, at de anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Derudover skal de anmeldte regler for beregning og fordeling af realiseret resultat være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.
I bekendtgørelse om kontributionsprincippet beskrives det beregningsmæssige kontributionsprincip og det fordelingsmæssige kontributionsprincip. Det beregningsmæssige kontributionsprincip beskriver, efter hvilke principper det realiserede resultat skal fordeles mellem egenkapital og medlemmerne. Det fordelingsmæssige kontributionsprincip beskriver, hvorledes medlemmernes andel af det realiserede resultat skal fordeles mellem medlemmerne.
I efteråret 2001 fastslog Det Finansielle Virksomhedsråd, at kontributionsprincippets regler om fordeling af det realiserede resultat mellem ejere og medlemmer skulle finde anvendelse på de tværgående pensionskasser for fremtiden.
En tværgående pensionskasses dispositioner over egenkapitalen er ikke reguleret i lov om finansiel virksomhed. De dispositioner, som pensionskassens besluttende organer foretager over egenkapitalen, skal ud fra forholdets natur respektere pensionskassens formål, lighedsgrundsætninger m.v. Tilsynet har ikke efter lov om finansiel virksomhed mulighed for at gribe ind over for sådanne dispositioner.
Afgørelse/begrundelse
Finanstilsynet har vurderet kassens model for tillæg ved omvalg ud fra de offentligretlige regler, jf. ovenstående. Tilsynet afgjorde, at tilsynet ikke efter lov om finansiel virksomhed her mulighed for at gribe ind over for kassens dispositioner af egenkapitalen. Hvis et medlem er uenig i anvendelse af egenkapitalen, må medlemmet anlægge civilt søgsmål. Tilsynet har dermed ikke hjemmel til at vurdere rimeligheden og betryggenheden af den del af tillægget, der finansieres af egenkapitalen, jf. ovenstående.
Det er op til overenskomstparterne/generalforsamlingen at beslutte, hvilke medlemmer der skal tilbydes omvalg. Tilsynet skal dog påse, at det tekniske grundlag er rimeligt og betryggende for alle medlemmer samt modtagere af pensionsydelser. Tilsynet har i denne konkrete sag vurderet, at det tekniske grundlag er rimeligt og betryggende for alle medlemmer og andre pensionsberettigede.
Kassen sondrer først fra 2001 mellem egenkapital og kollektivt bonuspotentiale. Det er således ikke muligt for tilsynet at påse det fordelingsmæssige kontributionsprincip for årene før 2001.
Tilsynet har vurderet principperne for den andel af tillæg, der skyldes fald i styrkelserne, der er finansieret af det realiserede resultat, i henhold til bekendtgørelse om kontributionsprincippet og kravene om rimelighed og betryggenhed, jf. §§ 20 og 21 i lov om finansiel virksomhed. Tilsynet har ikke haft bemærkninger til disse principper.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 23.01.2007
Tilføj til dokumentmappen