Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Tværgående
>
Lov om finansiel virksomhed § 15, stk. 1, nr. 4 (it-leverandørers overholdelse af finansielle virksomheders it-sikkerhedspolitik)
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om finansiel virksomhed § 15, stk. 1, nr. 4 (it-leverandørers overholdelse af finansielle virksomheders it-sikkerhedspolitik)
Lov om finansiel virksomhed, § 15, stk. 1, nr. 4.
Bekendtgørelserne om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler, BEK nr. 820 af 12.12.1991 og nr. 693 af 31.8.1999 samt Vejledning af 20.2.2003 om kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området. (it-leverandørers overholdelse af finansielle virksomheders it-sikkerhedspolitik.)
Finanstilsynets afgørelse af 1. juli 2003
Sagsfremstilling:
En fælles datacentral spurgte Finanstilsynet om systemrevisionserklæringen, jf. systemrevisionsbekendtgørelsen, dækker aftaler om den enkelte finansielle virksomheds kontrol med centralens overholdelse af virksomhedens it-sikkerhedspolitik, jf. pkt. 6.1 i vejledning om kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området i henhold til lov om finansiel virksomhed § 15, stk. 1, nr. 4. Baggrunden var en anmodning fra en finansiel virksomhed, der har outsourcet sin it-drift til datacentralen, om en ledelseserklæring, hvor centralen skulle erklære om den til fulde understøtter virksomhedens it-sikkerhedspolitik.
Afgørelse/Begrundelse:
Det fremgår af pkt. 6.1 i Finanstilsynets vejledning om kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området i henhold til lov om finansiel virksomhed § 15, stk. 1, nr. 4, at "Ved outsourcing af it-funktioner skal virksomheden sikre sig, at leverandøren overholder dens it-sikkerhedspolitik og sikkerhedsregler. Der skal endvidere aftales procedurer, hvorefter virksomheden regelmæssigt kan kontrollere dette."
Finanstilsynets udtalte, at kontrolfunktioner kun i begrænset omfang kan outsources. Praktiske undtagelser fritager ikke outsourcende virksomheder fra at gennemføre de væsentligste kontrolopgaver. Ansvaret for kontrollernes gennemførelse kan ikke outsources, og isolerede ledelseserklæringer til kontrol af leverandørers overholdelse af outsourcende virksomheders it-sikkerhedspolitik kan ikke erstatte deres egen kontrol.
Om systemrevisionserklæringen, jf. systemrevisionsbekendtgørelserne, meddelte Finanstilsynet, at konklusionen om datacentralens samlede data-, system- og driftsikkerhed er det centrale element i erklæringerne. De øvrige punkter omtaler alene forhold, der understøtter grundlaget for konklusionen.
Erklæringen vil almindeligvis vedrøre datacentralens generelle it-sikkerhedsmæssige forhold, som ikke direkte kan kontrolleres udefra af de tilsluttede virksomheder. Den kan ikke omfatte samtlige kontroller af overholdelsen af de tilsluttede virksomheders it-sikkerhedspolitik og dermed ikke erstatte de aftalte kontrolprocedurer ifølge § 15 vejledningens punkt 6.1.
Den enkelte tilsluttede finansielle virksomhed skal sikre, at der aftales procedurer, hvorefter den selvstændigt kan sikre, at datacentralen overholder dens it-sikkerhedspolitik. Virksomheden kan ikke sikre dette ved alene at bygge på outsourcede kontroller.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 12.05.2005
Tilføj til dokumentmappen