Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Realkreditinstitutter
>
Realkreditloven § 65 a - 65 c, samt bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer § 4
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Realkreditloven § 65 a - 65 c, samt bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer § 4
Realkreditlovens §§ 65 a – 65 c, Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer § 4.
Finanstilsynets afgørelse af 15. marts 2002 vedrørende overskridelse af engagementsgrænserne.
Sagsfremstilling:
Et realkreditinstitut meddelte Finanstilsynet, at instituttet ultimo 2001 i forhold til et pengeinstitut overskred grænsen for store engage­menter. Engagementet var efterfølgende blevet nedbragt til et niveau under grænsen.
Finanstilsynet udbad sig nærmere oplysninger herom.
Instituttet oplyste, at engagementet med det pågældende pengeinstitut havde overskredet engagementsgræn­sen, fordi det ikke var blevet fulgt dagligt. Engagementsstørrelsen var tidligere blevet styret bl.a. ved låntagning hos pengeinstituttet.
Finanstilsynet bemærkede på den baggrund, at der efter tilsynets opfattelse ikke i medfør af realkre­ditloven eller bekendtgørelsen om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters store engage­menter var mulighed for i op­gørelsen af det samlede engagement at modregne forpligtelser over for modparten opstået ved låntagning.
Realkreditinstituttet erklærede sig efterfølgende enig i, at regelgrundlaget ikke muliggjorde, at låneoptagelsen kunne modregnes i op­gørelsen af et engagement. På tidspunktet for det passerede havde instituttet dog været i god tro med hensyn til forståel­sen af regelgrundlaget. Realkreditinstituttet anførte, at det burde tale til instituttets fordel, at låneoptagelsen hos pengeinstituttet rent faktisk havde reduceret realkreditinstituttets eksponering over for pengeinstituttet.
Afgørelse/Begrundelse:
Finanstilsynet fastholdt, at der ikke i medfør af realkredit­loven eller bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutternes store en­gagementer er mu­lighed for i opgørelsen af det samlede engagement at modregne forpligtelser over for modparten opstået ved låntagning.
Finanstilsynet henviste til, at realkreditlovens §§ 65 a – 65 c alene omtaler engagementer inden for og uden for handelsbeholdnin­gen. Det fremgår ikke af bestemmelserne, at der generelt skulle kunne foretages en nettoopgørelse af engagementer med en modpart, som har en fordring på et realkreditinstitut. Heller ikke lovbemærk­ningerne giver nogen støtte for en sådan forståelse.
I bekendtgørelsen om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters store engagementer er der i § 4 er opregnet en række tilfælde, hvor der kan foretages fradrag ved opgørelsen af engagementer i henhold til grænserne i realkreditlovens § 65 a, stk. 1 og 2, og § 65 c, stk. 2 og 3. Det fremgår ikke af opregningen, at der kan foretages fradrag for fordringer, som en mod­part har hos realkreditinstituttet. Det er Finanstilsynets opfattelse, at opregningen må anses for udtømmende.
På den baggrund påtalte Finanstilsynet instituttets overskridelse af engagementsgrænsen på 25% i forhold til pengeinstituttet ultimo 2001. Endvidere påtalte tilsynet, at instituttet i en tidligere periode ikke havde opgjort instituttets engagementer med pengeinstituttet korrekt og samtidig sandsynligvis havde overtrådt en­gagementsgrænsen i forhold til pengeinstituttet.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 06.11.2003
Tilføj til dokumentmappen