Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Pengeinstitutter
>
Lov om banker og sparekasser m.v. § 19
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om banker og sparekasser m.v. § 19
Lagt på Internettet 9. maj 2001.
Finanstilsynets afgørelse af 21. marts 1999 om FN Komitéens afgørelse vedrørende racediskrimination ved vurdering af låneansøgninger.
Sagsfremstilling:
I forbindelse med en sag vedrørende racediskrimination på lånemarkedet har Økonomiministeriet via Finansrådet orienteret de danske pengeinstitutter om afgørelsens indhold.
Sagen drejede sig om en tunesisk statsborger, der i maj 1996 fik afslag på en låneansøgning i et dansk pengeinstitut med den begrundelse, at han ikke havde dansk statsborgerskab.
Pengeinstituttet var blevet oplyst om, at låneansøgeren havde permanent ophold samt arbejde i Danmark og var dansk gift.
På baggrund af afslaget indgav låneansøgeren politianmeldelse imod pengeinstituttet for at have overtrådt Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (lovbg. Nr. 626 af 29. september 1987).
Politiet iværksatte en efterforskning, men afsluttede sagen, da man fandt, at statsborgerkravet var stillet af inddrivelsesmæssige årsager.
Låneansøgeren indgav herefter en klage til FN's racediskriminationskomite med den påstand, at politiets efterforskning havde været utilstrækkelig.
Afgørelse/begrundelse:
FN-komitéen udtalte:
At efterforskningen af sagen ikke havde været tilstrækkelig, hvorfor den danske stat havde overtrådt racediskriminationskonventionen, og at nationalitet ikke er det bedste redskab til at vurdere en persons kreditværdighed, men at hans permanente opholdssted, arbejdssted, personlige ejendom og familieforhold er mere relevant.
På denne baggrund skal anmodes, at danske långivere handler i overensstemmelse med FN-komitéens anbefalinger og lægger vægt på de fremhævede kriterier, når man foretager en kreditvurdering af en låneansøger.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 12.11.2003
Tilføj til dokumentmappen