Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Pengeinstitutter
>
Lov om banker og sparekasser m.v. § 1, stk. 6
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om banker og sparekasser m.v. § 1, stk. 6
1. Finanstilsynets skrivelse af 7. juli 1997 vedrørende redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis i relation til afvisning af kunder.
Tilsynet har modtaget en klage over et pengeinstitut, der har afvist at oprette en indlånskonto for en politisk forening hjemmehørende i udlandet, samt afvist at overføre en kundes indlånskonti fra én afdeling til en anden.
Tilsynet meddelte, at det følger af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, 1. pkt., at pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis.
Kravet efter bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, angår indlånsengagementer i pengeinstituttet som helhed. Spørgsmål om, i hvilke af flere mulige afdelinger af samme pengeinstitut det enkelte indlånsengagement skal
administreres, falder således udenfor bestemmelsen.
Bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6, finder anvendelse på her i landet etablerede pengeinstitutter. Den omstændighed, at foreningen er hjemme-hørende i udlandet ville efter Finanstilsynets opfattelse ikke selvstændigt kunne begrunde, at der ikke var sket en overtrædelse af bank- og sparekas-selovens § 1, stk. 6.
Som udgangspunkt fandt Finanstilsynet, at en borger eller en virksomhed, der er engageret i lovlige politiske aktiviteter skal have mulighed for at få oprettet en indlånskonto i et pengeinstitut.
Finanstilsynet henviste i den forbindelse henvise til, at forholdet navnligt vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor pengeinstituttet er landsdækkende.
I det konkrete tilfælde fandt Finanstilsynet imidlertid, at det måtte tillægges afgørende vægt, at klager havde optrådt truende overfor dele af instituttets personale.
På denne baggrund fandt Finanstilsynet ikke, at der var sket en overtrædelse af bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6.
Det var imidlertid Finanstilsynets vurdering, at instituttets begrundelse ikke levede op til kravet om en saglig og klar begrundelse.
2. Finanstilsynets skrivelse af 28. november 1997 vedrørende tilsynets udarbejdelse af responsa.
Tilsynet er blevet anmodet om, at besvare forskellige spørgsmål i relation til en retssag.
Tilsynet meddelte hertil, at tilsynet ikke har mulighed for at udarbejde re-sponsa til brug for verserende retssager.
Der henvistes i stedet til offentliggjorte principielle afgørelser i kommen-teret bank- og sparekasselov samt tilsynets beretninger.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 11.11.2003
Tilføj til dokumentmappen