Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Pengeinstitutter
>
Lov om banker og sparekasser m.v. § 42 a, stk. 2 ID888
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om banker og sparekasser m.v. § 42 a, stk. 2
Finanstilsynets afgørelse af 16. januar 2003 vedr. fortolkning af 20 %-grænsen for investering i særskilte depoter
Sagsfremstilling:
Et pengeinstitut har forespurgt, hvorvidt 20 % grænsen for placering af midler i særskilt depot skal opgøres separat for hver ordning, eller om det er muligt for en kunde med flere pensionsordninger, at lave én samlet opgørelse af samtlige pensionsordninger, således at et enkelt depot i sig selv kan indeholde værdipapirer, svarende til en værdi, der overstiger 20 % af det enkelte depot, udstedt af samme emittent, når blot den samlede opgørelse af kundens samtlige pensionsordninger ikke overstiger 20 % grænsen.
Som eksempel nævnes en situation, hvor en kunde har to ratepensioner, der begge er arbejdsgiverordninger, med forskellige arbejdsgivere som indbetalere.
Afgørelse/begrundelse:
Ifølge bekendtgørelse nr. 1100 af 12. december 2000 om puljepension og andre skattebegunstigende opsparingsformer § 10, stk. 5, må værdien af de i § 10, stk. 1, nr. 3 og nr. 5 nævnte aktiver, som er udstedt af en enkelt emittent, ikke overstige mere end 20 % af de samlede midler i et særskilt depot.
Bestemmelsen skal fortolkes således, at 20 % grænsen er gældende for hver enkelt pensionsordning. Dette er også tilfældet i det i forespørgslen nævnte eksempel med to arbejdsgiverordninger, selvom de begge er ratepensioner.
På baggrund heraf, er det således ikke muligt, at foretage en samlet opgørelse af de to ordninger. Dette skal bl.a. ses i lyset af pengeinstituttets mulighed for at føre kontrol med 20 % grænsen i tilfælde af overflyttelse af én af pensionsordningerne til et andet pengeinstitut.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 06.06.2009
Tilføj til dokumentmappen