Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Investeringsforeninger
>
Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 115
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 115 (LIS)
Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelse af 15. maj 2006 hvorefter en anden kollektiv investeringsordning som vejledende grænse højst kan investere 20 pct. af formuen i instrumenter, som ikke er omfattet af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed (FIL)
Sagsfremstilling
En advokat forelagde på vegne af en klient spørgsmålet om, hvor stor en del af formuen en anden kollektiv investeringsordning, jf. LIS § 115 kan investere i aktiver, som ikke er omfattet af bilag 5 til FIL.
Afgørelse/Begrundelse
Finanstilsynet afgjorde, at en anden kollektiv investeringsordning som vejledende grænse højst må anbringe 20 pct. af sin formue i aktiver, som ikke er omfattet af bilag 5, men det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en vejledende grænse, idet formålet med bestemmelsen er at undgå "omgåelse" og, at dette formål må indgå i vurderingen af den enkelte sag.
Finanstilsynet lagde herved navnlig vægt på, at med ordene "overvejende investerer midlerne i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter" tager bestemmelsen højde for, at en kollektiv investeringsordning, som burde være reguleret, ikke må kunne undgå regulering ved at investere en del af midlerne i andre aktiver. Hvis der var tale om en væsentlig del af midlerne, som anbringes i ikke tilladte aktiver, er der tale om en virksomhed, som ikke driver finansielle investeringer af den type, som skal undergives tilsyn. Finanstilsynet fører kun tilsyn med finansiel virksomhed.
En kollektive investeringsordning skal efter § 115 administreres af investeringsforvaltningsselskaber, banker eller fondsmæglerselskaber. Disse selskaber kan kun få tilladelse til at udføre transaktioner med de instrumenter, som er omfattede af bilag 5. Det taler for, at den andel af midlerne, som kan investeres i instrumenter, der ikke er omfattet af bilag 5, må være lille. Dette skyldes, at administrator ikke kan udføre transaktioner med dem, og f. eks. et investeringsforvaltningsselskab skal ikke administrere en ordning, hvor op imod halvdelen af midlerne er investeret i aktiver, som investeringsforvaltningsselskabet ikke må beskæftige sig med.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 29.06.2006
Tilføj til dokumentmappen