Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Forsikring og pension
>
Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 46 a, stk. 3 - trafiklys
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om tilsyn med firmapensionskasser § 46 a, stk. 3 - trafiklys
(Finanstilsynets afgørelse af 23. januar 2006 vedr. reaktion overfor en firmapensionskasse i rødt lys)
Sagsfremstilling
Firmapensionskasser indberettede Finanstilsynets risikoscenarier første gang pr. den 31. december 2002. En kasse er i rødt lys, hvis basiskapitalen ikke er tilstrækkelig til at klare effekten af det røde risikoscenarie. I det røde scenario forudsættes bl.a. en renteændring på 0,7 procentpoint i den mest tabsgivende retning, et aktie-kursfald på 12 pct. og et ejendomsværdifald på 8 pct.
En firmapensionskasse har været i rødt lys siden introduktionen af risikoscenarierne. Kassens modstandskraft overfor markedsudsving var svækket i løbet af perioden. Kassen har i hele perioden opfyldt solvensmargenkravet.
I lyset af den lange periode i rødt lys har Finanstilsynet overvejet, hvorvidt der skulle iværksættes yderligere reaktioner over for pensionskassen. Ved indførelsen af trafiklyssystemet var det ikke intentionen, at virksomheder skulle forblive i rødt lys over længere perioder. Spørgsmålet har været forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd.
Retlig baggrund
I 2000 fik virksomhederne mulighed for at placere op til 70 pct. - mod tidligere 50 pct. - af de aktiver, som skal dække de forsikringsmæssige hensættelser, i ikke-guldrandede aktiver jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser § 46 a, stk. 3. Bemærkningerne til ændringen af lov om tilsyn med firmapensionskasser henviser til den samtidige ændring af den dagældende lov om forsikringsvirksomhed.
Det blev i 2000 præciseret, at virksomhedens ledelse til enhver tid skal anbringe virksomhedens kapital, således at der er betryggende sikkerhed for, at virksomheden kan opfylde sine forpligtigelser, i særdeleshed over for de forsikrede. Det blev fremhævet, at ledelsen ikke overvejende skal fokusere på passivsiden, men at der tillige er krav om, at virksomhedens investeringer skal være betryggende set i forhold til virksomhedens kapitalkrav.
Afgørelse/begrundelse
Med udgangspunkt i pensionskassens lange periode i rødt lys og den svækkede modstandskraft, fandt Finanstilsynet ikke, at den måde, hvorpå kassens midler var anbragt, var betryggende, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser § 56, stk. 2, nr. 3.
Finanstilsynet afgjorde derfor, at pensionskassen skulle tage aktive skridt til at komme ud af rødt lys, og påbød kassen at udarbejde en plan for, hvordan pensionskassen ville komme ud af rødt lys. Planen skulle efterfølgende vurderes i Finanstilsynet.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 23.01.2007
Tilføj til dokumentmappen