Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Forsikring og pension
>
Lov om forsikringsvirksomhed § 78
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om forsikringsvirksomhed § 78
Finanstilsynets skrivelse af 16. april 1997.
Foreningen af gensidige Forsikringsselskaber har anmodet om Finanstilsynets bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt medlemshæftelsen for et gensidigt forsikringsselskabs forpligtelser kan begrænses til f.eks. et års præmie.
Foreningen har oplyst, at især større gensidige forsikringsselskaber, som tegner erhvervsforsikringer for store danske virksomheder, har fået forelagt spørgsmålet om, hvad hæftelsen i realiteten indebærer for den enkelte forsikringstager, samtidig med at disse virksomheder har givet udtryk for betænkelighed ved risikoen for en mulig hæftelse som forsikringstager i et gensidigt forsikringsselskab.
Finanstilsynet meddelte foreningen følgende:
Det fremgår af § 78 i lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, at medlemmerne af et gensidigt forsikringsselskab er selskabets forsikringstagere og kun disse, samt at medlemmerne hæfter for selskabets forpligtelser i det omfang vedtægterne fastsætter.
Det er Finanstilsynets opfattelse, at lov om forsikringsvirksomhed ikke indeholder hjemmel til, at et gensidigt forsikringsselskab kan have vedtægter, hvorefter medlemmerne ikke hæfter for selskabets forpligtelser hvormed ligestilles en vedtægtsbestemmelse, hvorefter det enkelte medlem alene er forpligtet til at betale årets præmie.
Finanstilsynet er dog samtidig af den opfattelse, at lov om forsikringsvirksomhed ikke er til hinder for, at et gensidigt forsikringsselskab kan fastsætte vedtægtsbestemmelser, der yderligere begrænser den medlemshæftelse, som selskabernes vedtægter indeholder på nuværende tidspunkt, men at der må eksistere en bundgrænse for, hvor lille denne hæftelse kan være.
Finanstilsynet anser det foreneligt med det foreliggende lovgrundlag, at et gensidigt forsikringsselskab vedtager bestemmelser i vedtægterne, hvorefter medlemmerne ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser, men alene med et begrænset beløb f.eks. et beløb svarende til et års (ekstra) præmie.
En forudsætning for en sådan adgang vil dog være, at denne mulighed alene benyttes af gensidige forsikringsselskaber, hvis beregnede solvensmargen er utvivlsomt større end mindstebeløbet efter LFV § 73, stk. 3.
Det blev tilføjet, at Finanstilsynet har påbegyndt en undersøgelse af om andre EU-landes tilsynslovgivning giver hjemmel til at gensidige forsikringsselskaber i det pågældende land kan have vedtægtsbestemmelser, hvorefter medlemmerne ikke hæfter for selskabets forpligtelser. Såfremt dette er tilfældet, vil Finanstilsynet være sindet at forelægge spørgsmålet for ministeriet med henblik på at skabe en tilsvarende hjemmel i lov om forsikringsvirksomhed.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 10.11.2003
Tilføj til dokumentmappen