Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
Fordelt på virksomhedsområder
>
Forsikring og pension
>
Lov om forsikringsvirksomhed § 31 - Anvendelse af rente til brug for beregning af livsforsikringshensættelser i 2002
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Børsområdet
Fondsmæglerselskaber
Forsikring og pension
Forsikringsformidlere
Investeringsforeninger
Pengeinstitutter
Realkreditinstitutter
Betalingstjenester
Forbrugerområdet
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om forsikringsvirksomhed § 31 - Anvendelse af rente til brug for beregning af livsforsikringshensættelser i 2002
Selskaber, der opgør passiverne til markedsværdi, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse af 13. december 2001 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber:
Ved opgørelse af nutidsværdierne af de § 52 a i ovennævnte regnskabsbekendtgørelse nævnte størrelser anvendes en diskonteringsrente i overensstemmelse med vedlagte vejledning.
Download vejledningen her
Selskaber, der i 2002 ikke opgør passiverne til markedsværdi:
Livsforsikringshensættelserne beregnes (fortsat) med udgangspunkt i forsikringens grundlagsrente, dog højst med den af Finanstilsynet fastsatte maksimale opgørelsesrente.
Den maksimale opgørelsesrente vil i 2002 blive fastsat med udgangspunkt i samme metode, som hidtil er anvendt ved fastsættelsen af den maksimale opgørelsesrente. Ved fastsættelsen af den maksimale opgørelsesrente tages udgangspunkt i den efter punkt 5 i ovennævnte vejledning offentliggjorte diskonteringsrente. Denne rente reduceres med en margen på 5 % (jf. også pkt. 7 i vejledningen) og et skematisk omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 %. Det enkelte selskab skal herefter korrigere for et eventuelt andet anvendt omkostnings- og sikkerhedstillæg, hvorved den for det pågældende selskab maksimale opgørelsesrente fremkommer.
Som udgangspunkt vil den maksimale opgørelsesrente kun blive fastsat primo hver måned og offentliggjort den første hverdag i hver måned. Den offentliggjorte maksimale opgørelsensrente vil være efter fradrag af et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 % og opgjort som en procentsats med to decimaler.
De væsentligste forskelle i forhold til den hidtil anvendte metode vil således være den manglende afrunding til nærmeste kvarte procent.
Selskaber, der - i stedet for en for alle betalinger fast maksimal opgørelsesrente - ønsker at anvende renter beregnet med udgangspunkt i en nulkuponrentestruktur som maksimale opgørelsesrenter, kan gøre dette, svarende til det der gælder for selskaber, der overgår til at opgøre passiver til markedsværdi, jf. pkt. 6 i førnævnte vejledning. Selskaber, der således ønsker at tage udgangspunkt i en nulkuponrentestruktur ved beregning af de for det enkelte selskab gældende maksimale opgørelsesrenter, skal efter beregning af nulkuponrentestrukturen foretage reduktion for pensionsafkastbeskatning for en margen på 5 % samt for det eventuelt anvendte omkostnings- og sikkerhedstillæg.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 08.07.2004
Tilføj til dokumentmappen