Søg
Eftersom investeringsselskabet har hjemsted i USA, er selskabet omfattet af § 33 i FiL, hvorefter et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land udenfor EU, som EU ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at drive grænseoverskridende tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark.Bestemmelsen er indsat i dansk lovgivning for at undgå, at kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er hjemmehørende i 3. lande, opnår en positiv særbehandling i forhold til tilsvarende virksomheder, der er hjemmehørende i EU, eller i lande som EU har indgået aftale med.I henhold til § 33, stk. 3, i FiL har Finanstilsynet i bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003 fastsat nærmere regler om tilladelsesproceduren, samt hvilke dokumentationskrav investeringsselskaber fra 3. lande skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser i Danmark.I bekendtgørelsens § 2, nr. 3 og 4, fremgår det, at der sammen med ansøgningen til Finanstilsynet skal indsendes erklæringer fra 3. landets (hjemlandets) tilsynsmyndighed om, at ansøgeren er underlagt tilsyn, og at de aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af ansøgerens tilladelse i hjemlandet.Finanstilsynet anmodede derfor hjemlandets myndighed i givet fald bekræfte, at investeringsselskabet var under tilsyn, og at selskabet havde tilladelse til de ansøgte tjenesteydelser med værdipapirhandel. I samme forbindelse beskrev Finanstilsynet, at tilsyn i henhold til danske regler bl.a. indebærer, at et investeringsselskab, skal
SEC oplyste herefter til tilsynet, at investeringsselskaber af den nævnte type ikke er underlagt solvenskrav eller forhold, der svarer hertil. Der sker ikke regelmæssig indberetning om finansielle forhold, og da SEC ikke skal give tilladelse, påser SEC ikke på forhånd, at investeringsselskabets ledelse er professionel og lever op til landets finansielle lovgivning.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 23.01.2007