Fortolkning af lov om værdipapirhandel m.v. § 84 b, stk. 2, nr. 7 (partsstatus)

Erhvervsankenævnets afgørelse af 22. juni 2006 vedrørende partsstatus i forbindelse med afgørelse af eventuel tilbudspligt

Sagsfremstilling

Et selskab, som ejede en betydelig andel aktier i et børsnoteret selskab, anmodede Fondsrådet (nu Finanstilsynet) om at blive tillagt partsstatus efter lov om værdipapirhandel m.v. § 84 b, stk. 2, nr. 7, i forbindelse med en konkret sag vedrørende tilbudspligt i det børsnoterede selskab, hvori det anmodende selskab var den største minoritetsaktionær.

Som følge af diverse udtalelser til pressen vedrørende erhvervelse af en aktiepost i det børsnoterede selskab, var det anmodende selskab blevet opmærksomt på et muligt samarbejde mellem erhververen og en anden minoritetsaktionær. Selskabet kontaktede derfor Københavns Fondsbørs A/S med henblik på at få afklaret, hvorvidt de to aktionærer kunne betragtes som én aktionær efter værdipapirhandelslovens regler og erhvervelsen dermed ville udløse tilbudspligt. Selskabet ansøgte herefter om at blive tillagt partsstatus i denne afgørelse.

Afgørelse/Begrundelse

Efter ordlyden af § 84 b, stk. 2, nr. 7, kan Finanstilsynet i særlige tilfælde anse andre end erhververen som part i sagen.

Finanstilsynet fandt, at bemærkningerne til værdipapirhandelslovens § 84 b, stk. 2, nr. 7, måtte forstås således, at de øvrige aktionærer - "minoritetsaktionærerne" - i en overtagelsessituation som udgangspunkt ikke var tillagt partsstatus.

Det var Finanstilsynets vurdering, at de særlige tilfælde enten måtte relatere sig til forhold hos den eller de potentielle tilbudsgivere eller til forhold hos minoritetsaktionærer. For så vidt angår forhold hos minoritetsaktionærer, kunne dette eksemplificeret være de enkelte aktionærer, som køber store aktieposter med en klar forventning om at kunne få stor indflydelse på driften af selskabet. Disse aktionærer kunne siges at lide et særligt tab ved at andre aktionærer erhverver en bestemmende indflydelse over selskabet. Endvidere fandt Finanstilsynet, at der ved fortolkning af § 84 b, stk. 2, nr. 7, måtte lægges vægt på, at formålet med § 31 er at regulere forholdet mellem potentielle tilbudsgivere og aktionærer i visse selskaber.

I den konkrete sag fandt Finanstilsynet, at størrelsen af selskabets aktiepost gav selskabet en sådan væsentlig og individuel interesse i afgørelsen af den konkrete sag, at der forelå et særligt tilfælde i relation til lov om værdipapirhandel m.v. § 84 b, stk. 2, nr. 7.

Finanstilsynet fandt på den baggrund, at selskabet burde anses som part i den konkrete sag.

Finanstilsynet fandt ikke, at hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger fra erhververen var væsentligt for en vurdering af, om der skulle tillægges partsstatus i sagen.

Afgørelsen blev indbragt for Erhvervsankenævnet, som tiltrådte Finanstilsynets afgørelse.Erhvervsankenævnet fandt - under hensyn til formålet med værdipapirhandelslovens § 31 og efter det foreliggende om størrelsen af selskabets aktiepost i det børsnoterede selskab og presseomtaler i forbindelse med handlen - at selskabet havde en sådan særegen, væsentlig og individuel interesse i afgørelsen af den konkrete sag, at der foreligger et særligt tilfælde i relation til værdipapirhandelslovens § 84 b, stk. 2, nr. 7.