Lov om værdipapirhandel m.v. § 33, stk. 2 – Administrativt bødeforelæg – Nykredit Bank A/S

Finanstilsynets afgørelse af 24. juni 2011. Sagen har været forelagt Fondsrådet.

Nykredit Bank har den 24. juni 2011 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 20.000 kr. for overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. § 33, stk. 2, jf. § 93, stk. 1, ved i perioden fra november 2007 til oktober 2010 ikke at have indberettet omkring 1.072.000 transaktioner i værdipapirer til Finanstilsynet.

Ved vurderingen af forholdets alvorlighed er der lagt vægt på det meget høje antal transaktioner samt på, at den mangelfulde indberetning strakte sig over en periode på 35 måneder. Fondsrådet finder på baggrund af det meget høje antal transaktioner samt den meget lange periode, at der er tale om en grov overtrædelse af reglerne. Der er ligeledes lagt vægt på, at de manglende transaktioner skyldes systemfejl og manglende opmærksomhed på fejlkoder. Nykredit Bank er ansvarlig for den systemanvendelse, som banken anvender til at foretage de lovpligtige indberetninger.

Ved fastsættelsen af bødestørrelsen er der lagt afgørende vægt på anklagemyndighedens praksis på området.

Oprettet d.  13.07.2011  og sidst redigeret d.  13.07.2011

Værd at vide

Afgørelser er typisk påbud til virksomhederne. Afgørelser er underlagt reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det betyder bl.a., at en afgørelse kan ankes til en højere instans (Erhvervsankenævnet).

Ordforklaring