Lov om værdipapirhandel m.v. § 27, stk. 7, og § 27 a, stk. 2 og 3 – Politianmeldelse – FIH Realkredit A/S

Finanstilsynets beslutning af 8. november 2010. Sagen har været forelagt Fondsrådet.

Finanstilsynet har politianmeldt FIH Realkredit A/S for løbende siden 2007 at have overtrådt reglerne om offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelser, jf. § 27, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v. og reglerne om indsendelse af oplysninger til Finanstilsynet, jf. § 27 a, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.


Lovgivningen skal bidrage til at sikre, at markedet får rettidige og fuldstændige oplysninger om udstedernes årsregnskaber, samt at oplysningerne indsendes til Finanstilsynet og herefter er tilgængelige for offentligheden.


Finanstilsynet har ved beslutningen lagt vægt på, at der er tale om en længerevarende løbende overtrædelse af både § 27, stk. 7, og § 27 a, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.


FIH Realkredit A/S har anerkendt overtrædelserne og efterfølgende offentliggjort og indsendt oplysningerne til Finanstilsynet.


 

Oprettet d.  09.11.2010  og sidst redigeret d.  09.11.2010

Værd at vide

Beslutninger omfatter visse påtaler, risikooplysninger og politianmeldelser. Beslutninger er ikke underlagt reglerne i forvaltningsloven eller offentlighedsloven, og de kan således ikke ankes.