Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
2008
>
Bekendtgørelse om overtagelsestilbud §§ 4 og 13 - Offentliggørelse af meddelelse om købstilbud og tilbudsannonce
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Bekendtgørelse om overtagelsestilbud §§ 4 og 13 - Offentliggørelse af meddelelse om købstilbud og tilbudsannonce
Finanstilsynets beslutning af 25. juni 2008
Beslutning
Finanstilsynet har politianmeldt en tilbudsgiver for manglende overholdelse af reglerne om offentliggørelse af en meddelelse om beslutning om fremsættelse af et købstilbud og reglerne om offentliggørelse af en tilbudsannonce. Det er Finanstilsynets vurdering, at der i den konkrete sag ikke er sket rettidig og korrekt offentliggørelse af meddelelsen og tilbudsannoncen.
Sagen har været forelagt Fondsrådet.
Sagsfremstilling
Tilbudsgiver havde ikke ved offentliggørelse af meddelelse om beslutning om at fremsætte et købstilbud indgået aftale om offentliggørelse af meddelelsen om beslutning om fremsættelse af købstilbud til aktionærerne i et selskab, hvis aktier var optaget til handel på et reguleret marked. Tilbudsgiver havde endvidere ikke indgået aftale om offentliggørelse af tilbudsannoncen. Dette resulterede i en delvis offentliggørelse, som medførte en situation, hvor ikke alle investorer havde mulighed for at agere på et fuldstændigt oplyst grundlag.
Regelgrundlag og begrundelse
En tilbudsgiver skal straks efter en beslutning om at fremsætte et købstilbud offentliggøre en meddelelse herom, jf. § 32, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere skal tilbudsgiver straks efter modtagelse af Finanstilsynets godkendelse af tilbudsdokumentet offentliggøre en annonce, der omtaler tilbuddet (tilbudsannonce).
Offentliggørelsen af meddelelsen og tilbudsannoncen skal ske via elektroniske medier på en sådan måde, at meddelelsen når ud til offentligheden i de lande, hvorpå målselskabets aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, jf. § 4, stk. 3, og § 13, stk. 4, i bekendtgørelse om overtagelsestilbud.
Det er Finanstilsynets vurdering, at meddelelsen og tilbudsannoncen ikke blev offentliggjort korrekt, idet der ikke skete en for markedet generel videreformidling af meddelelsen og tilbudsannoncen. Tilbudsgiver skulle således ved aftale med et eller flere elektroniske medier have sikret sig, at medierne ville offentliggøre meddelelsen og tilbudsannoncen straks efter modtagelsen. Tilbudsgiver kan kun ved indgåelse af en aftale med et medie have en berettiget forventning om, at mediet videredistribuerer meddelelsen og tilbudsannoncen til offentligheden.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 24.07.2008
Tilføj til dokumentmappen