Søg
b. Reglerne i værdipapirhandelsloven om, at markedet overvåges på betryggende visDet følger af § 18, stk. 1 i VHL, at en operatør af et reguleret marked er ansvarlig for, at markedet drives på en betryggende og hensigtsmæssig måde. Herunder følger af § 18, stk. 2, nr. 7: at "operatøren skal overvåge, at udstedere af værdipapirer og medlemmer af markedet overholder reglerne for det regulerede marked,".Den samme overvågningsforpligtelse gælder for alternative markeder jf. § 40 nr. 6 i VHL, der er identisk med § 18, stk. 2, nr. 7 i VHL.Det følger af § 13, stk. 1 i VHL at bestyrelse, revisor samt direktører og øvrige ansatte i et selskab, der er en operatør af et reguleret marked jf. § 7, stk. 1, nr. 1, ikke uberettiget må røbe, hvad de under udøvelsen af deres stilling eller hverv har fået kundskab om. Som undtagelse hertil følger af § 13, stk. 2, hvorefter stk. 1 ikke er til hinder for, at en operatør af et reguleret marked som led i et samarbejde med andre operatører af et reguleret marked m.v. videregiver oplysninger til disse, såfremt oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt hos modtagerne.c. Tidligere praksisFinanstilsynet traf den 17. marts 2003 afgørelse vedrørende en betalingsformidlers berettiget videregivelse af en kundes kontonummer.Finanstilsynet blev anmodet om at vurdere, om en betalingsformidler i visse nærmere beskrevne tilfælde berettiget kunne videregive en kundes kontonummer til det modtagende institut jf. § 4, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed (nuværende § 117, stk. 1). Denne anmodning kom i forbindelse med, at modtagende udenlandske banker i den senere tid havde anmodet danske pengeinstitutter om at oplyse afsenders kontonummer med henvisning til lovgivningen i bankens hjemland om hvidvask og terrorbekæmpelse.Finanstilsynet lagde ved sin vurdering vægt på, at formålet med videregivelsen var modtagers opfyldelse af lovgivningskrav, samt bekæmpelse af kriminalitet. Kundernes interesse i hemmeligholdelse af oplysninger vurderedes ikke at kunne begrunde, at videregivelsen nægtedes, såfremt det modtagende institut skulle bruge kontonummeret for at opfylde lovgivningen i sit hjemland.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 23.02.2009