Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Regler & Praksis
>
Afgørelser mv.
>
2008
>
Lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1 - berettiget udnyttelse af fortrolige kundeoplysninger - arbejdsskadesag
Lovsamling
Nye regler
Afgørelser mv.
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
Før 2004
Fordelt på virksomhedsområder
Fra Det Finansielle Virksomhedsråd
Fra Fondsrådet
Høringer
EU-regulering
Lov om finansiel virksomhed § 117, stk. 1 - berettiget udnyttelse af fortrolige kundeoplysninger - arbejdsskadesag
Finanstilsynets afgørelse af 14. februar 2008
Afgørelse
Finanstilsynet har meddelt et forsikringsselskab, at der er tale om en berettiget udnyttelse efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, når forsikringsselskabet udnytter oplysninger der stammer fra en verserende erstatningssag i forbindelse med behandlingen af en verserende arbejdsskadesag, når kravet i de to sager udspringer af den samme hændelse.
Sagsfremstilling
Finanstilsynet har modtaget en forespørgsel om et forsikringsselskab må udnytte oplysninger fra en erstatningssag i forbindelse med behandlingen af en arbejdsskadesag. Forespørgslen udspringer af, at en skadelidt i forbindelse med en arbejdsulykke har anlagt en civil sag mod sin arbejdsgiver vedrørende midlertidige tab – tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Sideløbende verserer en sag i arbejdsskadeforsikringsregi om skadelidtes varige mén og erhvervsevnetab fra samme ulykke.
I sagen har forsikringsselskabet gjort brug af nogle af de oplysninger, der er indhentet til brug for den civile sag om de midlertidige tab, i forbindelse med anke af arbejdsskadesagen.
Vurdering og begrundelse
Det er Finanstilsynets vurdering, at der er tale om en berettiget udnyttelse efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, når et forsikringsselskab udnytter oplysninger fra en verserende erstatningssag i forbindelse med behandlingen af en verserende arbejdsskadesag, når kravet i de to sager udspringer af den samme hændelse.
Det helt klare udgangspunkt er, at en udnyttelse af fortrolige kundeoplysninger kræver kundens samtykke. En konkret vurdering har imidlertid ført til, at Finanstilsynet vurderer, at der er tale om en berettiget udnyttelse. I vurderingen er den særlige ordning vedrørende erstatning i arbejdsskadesager taget i betragtning. Der består en tæt sammenhæng mellem arbejdsskadesagen og erstatningssagen, idet arbejdsskader behandles efter et tostrenget system med arbejdsskadesikringsloven på den ene side og erstatningsansvarsloven på den anden.
Da en skadelidt ved en arbejdsskade ofte vil være nødt til at gå frem både efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, og da erstatning efter erstatningsansvarsloven ofte vil fordre kendskab til arbejdsskadesagen og omvendt, vil det kunne være nødvendigt at udveksle oplysninger mellem de to sager.
En udveksling af oplysninger kan være med til at sikre, at der træffes materielt korrekte afgørelser og til at skadelidte får udbetalt den korrekte erstatning for samtlige tab, der er opstået i forbindelse med arbejdsulykken.
På baggrund af ovenstående har Finanstilsynet meddelt forsikringsselskabet, at der i en arbejdsskadesag som den konkrete, hvor der udveksles oplysninger mellem arbejdsskadesagen og erstatningssagen indenfor samme selskab, vil være tale om en berettiget udnyttelse efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 15.02.2008
Tilføj til dokumentmappen