Søg
Ved ikrafttræden af lov om forsikringsformidling den 1. januar 2005 blev forsikringsrådgivning, der tilbydes uden sammenhæng med de øvrige forsikringsmægleraktiviteter, omfattet af begrebet forsikringsmægler-virksomhed. Aktivitet som forsikringsrådgiver kunne dermed ikke længere udøves uden Finanstilsynets tilladelse som forsikringsmægler.
Overgangsordningen i lov om forsikringsformidling § 56 a trådte i kraft den 1. juli 2006 . Overgangsordningen giver en person ret til under visse betingelser at fortsætte som forsikringsrådgiver samtidig med, at personen inden den 1. januar 2011 erhverver sig uddannelsen som forsik-ringsmægler.
Formålet med overgangsordningen har været at sikre at personer, der ikke tidligere havde været omfattet af et krav om tilladelse som forsikringsmægler, fik en rimelig periode til at opfylde kravet om at bestå uddannelsen som forsikringsmægler.
Det er en betingelse for at blive omfattet af overgangsordningen, at ansøger kunne dokumentere, at han inden den 1. januar 2005 udelukkende havde været beskæftiget med forsikringsrådgivning.
Det fremgik af ansøgningen, at han ikke opfyldte betingelsen om, at han ikke før den 1. januar 2005 havde udøvet aktivitet som forsikrings-mægler.
Ansøger havde medsendt oplysninger om sine aktiviteter inden den 1. januar 2005 , der viste, at han ikke udelukkende havde beskæftiget sig med forsikringsrådgivning.
Finanstilsynet meddelte derfor afslag på ansøgningen om at blive omfattet af overgangsordningen i medfør af § 56 a i lov om forsikrings-formidling.
Ansøger indbragte Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet med påstand om, at hans klage kunne tillægges opsættende virkning.
Finanstilsynet udtalte sig herimod, idet en ulovlig aktivitet straks bør ophøre.
Erhvervsankenævnet tilsluttede sig Finanstilsynets indstilling og afslog i afgørelse af 18. september 2007 at give klagen opsættende virkning.
Erhvervsankenævnet har herefter behandlet Finanstilsynets afgørelse om, at klager ikke kunne omfattes af overgangsordningen. Erhvervsankenæv-net har stadfæstet Finanstilsynets afgørelse.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 26.11.2007