Søg
lån med sikkerhed i privilegerede andele udstedt af FCC eller tilsvarende securitisations-enheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som foretager securitisation vedr. lån i beboelsesejendomme, forudsat at mindst 90 % af aktiverne i disse (securitisations-enhederne) består af pant indenfor 80 % af den pantsatte ejendoms værdi, og forudsat at ande-le udstedt af disse securitisations-enheder kan henføres til kreditkvalitets-trin 1.Tilsvarende bestemmelse vedrørende erhvervsejendomme findes i CRD bilag VI, punkt 68 e, hvor belåningsprocenten dog er 60/70 %.Indtil 31. december 2010 finder 20 % grænsen i CRD bilag VI, pkt. 68 d, ikke anvendelse, forudsat at disse aktivtyper er ratet AAA, jf. CRD bilag VI, pkt. 68, næstsidste afsnit. Perioden kan forlænges af Kommissionen, jf. CRD bilag VI punkt 68, sidste afsnit.Det er tilsynets opfattelse, at 15 % grænsen i § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7, gælder for begge stykker samlet, jf. nr. 7, 3. pkt.Det er tilsynets vurdering, at § 152 c, stk. 1, og stk. 3, gælder hver for sig, således at aktiver, der indgår som sikkerhed for en SDO i henhold til stk. 3, ikke medregnes ved beregningen af grænsen på 15 % i stk. 1.Det er vurderingen, at et dansk realkreditinstitut i kraft af sit virke som special-institut kan anses for at udføre en form for securitisation, og at de øvrige betingelser i CRD bilag VI pkt. 68 d, er opfyldt for så vidt angår realkreditinstitutter, der udsteder SDO. Det er derfor vurderingen, at det ikke vil være i strid med direktivet at anse et realkreditinstitut for at være en "tilsvarende securitisations-enhed".Det er dog en betingelse, jf. CRD bilag VI pkt. 68 d, at mindst 90 % af sikkerhederne i den pågældende serie i det realkreditinstitut, der udsteder de pågældende SDO, både på tidspunktet for obligationernes indlæggelse som aktiv for kreditinstituttets SDO og løbende, består af pant i beboelsesejendomme.En overskridelse af 90 % kravet medfører således krav om, at kreditinsti-tuttet skal stille supplerende sikkerhed, i det omfang kreditinstituttet, i overensstemmelse med en tilladelse i henhold til § 152 c, stk. 3, har ind-lagt SDO udstedt af et realkreditinstitut som sikkerhed for kreditinstitut-tets egen udstedelse af SDO. Det er i den sammenhæng uden betydning for kreditinstituttet, om realkreditinstituttet har stillet supplerende sikker-hed for sine SDO, hvis denne supplerende sikkerhed ikke består af pant i beboelsesejendom indenfor 80 %.Alle danske kreditinstitutter, og hermed også realkreditinstitutter, med tilladelse efter FiL kan henføres til kreditkvalitetstrin 1, jf. kapitaldæk-ningsbekendtgørelsen, bilag 3, pkt. 8-11, jf. pkt. 1.Det er tilsynets vurdering, at direktivets pkt. 68 d indeholder et krav om selvstændig AAA rating af det aktiv (realkreditinstituttets SDO), der ind-lægges som sikkerhed i kreditinstituttets udstedelse af SDO, for at 20 % grænsen i direktivet kan overskrides.Det er Finanstilsynets vurdering, at tilladelse i henhold til § 152 c, stk. 3, udover at skulle være i overensstemmelse med CRD, forudsætter, at ob-ligationsejerne i kreditinstituttet sikres tilnærmelsesvis den samme sik-kerhed, som hvis lånene var ydet af dette. Dette svarer til den forudsæt-ning, der ligger til grund for at give tilladelse i henhold til LRR § 20, stk. 3.Tilsynet lægger i denne forbindelse vægt på, at kreditinstituttet skal have status af enekreditor i den pågældende serie i realkreditinstituttet bortset fra hybrid kernekapital, jf. FiL § 132, og seniorgæld, jf. LRR § 33 e.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 26.04.2011