Fondsrådet

Fondsrådet er den øverste beslutningstager i principielle tilsynssager og tilsynssager med videregående betydning på værdipapirhandelsområdet.

Rådets kompetenceområde omfatter sager om oplysningsforpligtelser, markedsmisbrug og børsprospekter. På værdipapirhandelsområdet er Fondsrådet ikke en selvstændig myndighed, men fungerer som en del af Finanstilsynet.


Fondsrådet fører endvidere regnskabskontrol med børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter. På dette område er rådet en selvstændig myndighed.


Afgørelser, offentlighed og partshøring
Fondsrådets afgørelser offentliggøres som udgangspunkt på Finanstilsynets hjemmeside umiddelbart efter rådets møder. Afgørelser i sager om regnskabskontrol offentliggøres på Fondsrådets egen hjemmeside: www.fondsraadet.dk 


Virksomheder med sager på Fondsrådets dagsorden modtager som udgangspunkt udkast til rådets afgørelse i partshøring, og har mulighed for mundtligt at fremstille deres sager for rådet inden den endelige afgørelse. Rådets afgørelser kan ankes til Erhvervsankenævnet. 


Medlemmer
Fondsrådet har 14 medlemmer, hvoraf halvdelen repræsenterer erhvervsinteresser på værdipapirhandelsområdet.


Hvis du vil vide mere  

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  01.07.2008