Ofte stillede spørgsmål om afgifter

Hvordan kan det være, at der står et andet beløb på min afgiftsopkrævning, end det jeg kan se i loven?

De faste afgiftsbeløb i loven er grundbeløb i 2004-niveau. Beløbene reguleres årligt, svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven. Derfor er beløbet på opkrævningen højere end det som står i lovens § 361 stk. 1.

Reguleringen fremgår af lovens § 361 stk. 2. 

I tabellen kan du se udviklingen i Finanstilsynets bevilling siden 2004:

 ÅrBevilling (mio. kr.) Indeks 

 2004

 135,2

 100

 2005

 148,2

 109,6

 2006

 153,9

 113,8

 2007

 163,4

 120,9

 2008

171,4

 126,8

 2009

184,1

 136,2

 2010

207,4

 153,4

 2011

231,5

 171,2




Skal jeg stadig betale afgift, når virksomheden lukkede i foråret?

Ja, virksomheden er fuld afgiftspligtig, selvom den kun har været under tilsyn en del af året. Det fremgår af lovens § 368 stk. 2. 


Skal jeg stadig betale fuld afgift, når min virksomhed først startede midt på året?
Ja, virksomheden er fuld afgiftspligtig, selvom den kun har været under tilsyn en del af året. Det fremgår af lovens § 368 stk. 2.


Skal der betales afgift for et prospekt, som blev trukket tilbage eller ikke godkendt?

Ja, det er anmodningen om godkendelsen af et prospekt (og dermed behandlingen) der udløser afgiften.



Hvad er årsagen til, at vi har modtaget flere girokort?

Hvis virksomheden har aktiviter, der er omfattet af flere paragraffer i loven, er der udsendt særskilt faktura for hver paragraf. 



Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler afgiften?

Hvis der stadig ikke er betalt efter endt rykkerprocedure, vil kravet blive overdraget til SKAT.


Hvordan beregnes markedsværdien af de handlede værdipapirer nævnt i lovens § 361 nr. 11? Er grundlaget 31. december 2010, og omfatter det både aktier og obligationer?

Markedsværdien omfatter både aktier og obligationer og fastsættes ultimo det foregående år. Dvs. for afgiftsopkrævningen udsendt i december 2011 er det markedsværdien af sidste handelsdag i 2010 der er grundlaget.

Oprettet d.  30.11.2010  og sidst redigeret d.  16.11.2011

Værd at vide

Finanstilsynet udsender primo december fakturaer til de virksomheder, der skal betale afgift.


Betalingsfristen for dette års afgift er den
20. december 2011.

Kontakt

Hvis du har

spørgsmål til din virksomheds afgift

kan du skrive til:

Afgift@ftnet.dk

Intet billede - hvid baggrund