Finanstilsynet lukker i to dage i forbindelse med flytning til Århusgade 110

Finanstilsynet holder lukket fredag den 30. januar og mandag den 2. februar 2009 i forbindelse med flytningen til nye lokaler på Østerbro.

Også Finanstilsynets mailservere lukker ned i forbindelse med flytningen. Det vil således ikke være muligt for Finanstilsynet at modtage e-mails fra torsdag 29. januar kl. 17.00 til tirsdag 3. februar kl. 09.00.

Der er forlænget frist til 6. februar 2009 for de indberetninger, som normalt har frist ultimo januar.
Alle andre indberetninger har de sædvanlige frister.

Fra den 3. februar 2009 åbner tilsynet dørene på den nye adresse:  

Århusgade 110
2100 København Ø
Telefon: 33 55 82 82
Fax: 33 55 82 00
E-mail: Finanstilsynet@ftnet.dk
Web: www.finanstilsynet.dk

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  03.02.2009