Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Nyhedscenter
>
Sektornyt
>
Regnskabskontrol: Notat om væsentlighed og reaktioner
Pressemeddelelser
Sektornyt
Fordelt på sektorer
Tidligere sektornyt
Internationale nyheder
Fotogalleri
Pressepolitik
Pressekontakt
Regnskabskontrol: Notat om væsentlighed og reaktioner
Ved regnskabskontrollen foretages der af Finanstilsynet en gennemgang af de udtagne årsrapporter og delårsrapporter med henblik på, om de lever op til de relevante regnskabsregler. I tilfælde af, at der er afvigelser fra regnskabsreglerne, skal der tages stilling til forholdets væsentlighed.
Fondsrådet har netop offentliggjort sine generelle overvejelser og afvejninger af væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol, se Fondsrådets hjemmeside. Disse overvejelser og afvejninger giver nogle retningslinier for Finanstilsynets arbejde med væsentlighed i forbindelse med regnskabskontrol.
Notatet
kan findes på
Fondsrådets hjemmeside
.
Selv om retningslinjerne først og fremmest er stilet til Finanstilsynet, vil de også få betydning for alle virksomheder under tilsyn, som gennem disse retningslinier kan se, hvad der vil blive lagt vægt ved væsentlighedsvurderingen.
Notatet gennemgår først væsentlighed mere generelt og slår fast, at væsentlighedsbegrebet er det samme, hvad enten regnskabet er aflagt efter IFRS eller danske regnskabsregler. For indregning og måling slås det fast, at de konkrete afgørelser, der tidligere er truffet, også vil være relevante for fremtidige afgørelser. Endelig gennemgås en række yderligere områder, ikke mindst oplysningskrav.
Som det fremgår af det offentliggjorte notat vil det, der hidtil har været betegnet som en væsentlig fejl, fremover blive kaldt en fejl, og det, der hidtil har været betegnet som en ikke-væsentlig fejl, blive kaldt en lovlig fravigelse.
Dette får også betydning for nogle af reaktionerne fremover.
Er der tale om lovlige fravigelser (tidligere ikke-væsentlige fejl) vil reaktionerne ikke længere være fremadrettede påbud. I stedet vil virksomheden få en risikooplysning, der fortæller virksomheden, at der ved regnskabskontrollen er blevet afdækket en lovlig fravigelse fra regnskabsreglerne. Da fravigelsen er lovlig, er der ikke krav om, at virksomheden skal foretage rettelse. Hvis virksomheden fremover fortsætter med fravigelsen, skal virksomheden dog ved hver regnskabsaflæggelse foretage en væsentlighedsvurdering for at finde ud af, om der fortsat er tale om en lovlig fravigelse, eller om der er blevet tale om en fejl.
Som hidtil vil fejl (tidligere væsentlige fejl) udløse påbud om enten et nyt regnskab eller korrigerende/supplerende information. Tilsvarende vil bagatelagtige fravigelser (tidligere fejl) ikke udløse nogen reaktion.
Også Det Finansielle Virksomhedsråd har taget stilling til de ovennævnte spørgsmål. Det er besluttet, at det samme væsentlighedsbegreb skal finde anvendelse også for ikke-børsnoterede finansielle virksomheder. Ligeledes vil reaktionerne blive de samme.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 22.12.2008
Tilføj til dokumentmappen