Søg
Samtidig har MP pension fået påbud om at tage direkte kontakt til medlemmerne og rette op på den mangelfulde information. Sagen har været forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd. Sagen startede i august 2008, hvor MP Pension sendte brev ud til sine medlemmer med en opfordring om at gå over på en ny pensionsordning uden rentegarantier. Den centrale information i brevet var to tal, der oplyste hvad det enkelte medlem ville få i pension under henholdsvis den nye og den gamle pensionsordning. "I MP Pensions regnestykke var det imidlertid en forudsætning, at selskabet hvert år giver en tillægspension på 4,25 %. Men brevet fortæller ikke, at regnestykket afhænger af, at selskabets egenkapital kan udlodde sådan et beløb, og at de fremtidige bestyrelser beslutter sig for at gøre det. Det er i strid med reglerne om god skik," siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynets kontor for forbrugerspørgsmål. Finanstilsynet modtog på baggrund af brevet klager fra en række medlemmer af MP pension, blandt andet med et krav om, at omvalget skulle gå om. Det ligger imidlertid ikke inden for Finanstilsynets kompetenceområde, men er et spørgsmål, der kan afgøres gennem en klage til Ankenævnet for Forsikring eller et civilt søgsmål ved domstolene.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 27.02.2009