Finanstilsynet fastsætter solvenskrav for Amagerbanken

Som Amagerbanken har meddelt, har Finanstilsynet fastsat et forhøjet solvenskrav på 13,6 procent for banken. Afgørelsen er afslutningen på længere tids dialog med Amagerbanken om størrelsen af solvensbehovet. Bankens faktiske solvens pr. 30. juni 2009 er 11,5 procent, og Amagerbanken har på den baggrund fået en frist til 3. november 2009 til at opfylde solvenskravet. 


Afgørelsen har været forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd.


Amagerbanken har påklaget afgørelsen til Erhvervsankenævnet, og klagen er med Finanstilsynets tilslutning tillagt opsættende virkning.


Finanstilsynet har undladt at offentliggøre den fulde afgørelse i lyset af, at afgørelsen er påklaget til Erhvervsankenævnet, og at den er tillagt opsættende virkning. Af samme årsag ønsker Finanstilsynet på nuværende tidspunkt ikke at kommentere afgørelsen yderligere.  


 

Oprettet d.  08.10.2009  og sidst redigeret d.  03.05.2010

Kontakt

Kommunikationschef

Søren Møller

Christensen

33 55 82 99

smc@ftnet.dk

Pressechef Søren Møller Christensen