Søg
Siden 2006 har det ikke været lovligt for forsikringsselskaber at indgå nye aftaler med forsikringsmæglere om betaling af provision eller andet vederlag i tilknytning til det konkrete kundeforhold. Alle eksisterende provisionsaftaler skal være afviklet senest 1. juli 2011.
”Oversigten viser, at det går langsomt med at få afviklet de provisionsaftaler, der stadig er tilbage. Langt den største del af de aftaler, der var indgået, da de nye regler kom for tre år siden, er stadig i kraft,” siger kontorchef Anette Bjaaland Andersen.
Årets oversigt viser, at 29 forsikringsselskaber har indberettet i alt 978 provisionsaftaler fordelt på 120 forsikringsmæglervirksomheder pr. 1. juli 2009. Det er et fald på 84 aftaler siden sidste år. I alt er der ophævet ca. 300 provisionsaftaler, siden de nye regler blev indført i 2006.
Oversigten viser også, at Nord Forsikring A/S, Købstædernes Forsikring, gensidig, AIG Europe S.A. og Codan Forsikring A/S er de forsikringsselskaber, der har flest provisionsaftaler med forsikringsmæglere.Dahlberg Assurance Brokers A/S og Willis I/S er de forsikringsmæglere, der har indgået flest aftaler med forsikringsselskaberne om aflønning med provision eller andet vederlag.
Læs mere her
Oprettet d. 08.10.2009 og sidst redigeret d. 03.05.2010
Kontorchef
Annette Bjaaland
Andersen
33 55 82 82
aba@ftnet.dk