Europakommissionen har offentliggjort direktivforslag på forsikringsområdet

Europakommissionen offentliggjorde den 10. juli 2007 et forslag, som benævnes Solvens II. Det består både af en række nye regler samt en sammenskrivning af de eksisterende direktiver på områderne skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring, forsikringsgrupper og ophør af forsikringsvirksomhed.

Forslaget skal først og fremmest give forsikringstagerne større sikkerhed. Men forslaget skal også øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt samt understøtte finansiel stabilitet.

Efter forslaget skal forsikringsselskaber have tilstrækkelig basiskapital til at dække de risici selskaberne påtager sig. Dette sikres bl.a. ved krav til interne kontroller og bedre risikostyring, regulering af tilsyn med forsikringsselskaberne samt en række krav om, at forsikringsselskaberne stiller oplysninger til rådighed for offentligheden og tilsynsmyndigheder.

Link til Kommissionens direktivforslag Solvens II


Kontaktperson:

Jens Henrik Myllerup Laursen (forsikring)

Direkte tlf.nr.:

33 55 83 98

Kontaktperson:

Sara Løchte (international)

Direkte tlf.nr.:

33 55 83 79

 

Oprettet d.  12.06.2009  og sidst redigeret d.  11.07.2007