Pressemeddelelse om et nyt CESR høringspapir om CESR's anbefaling til EU Kommissionen om de værdipapirer m.v., som investeringsforeninger kan investere i


CESR (Committee of European Securities Regulators) har i dag offentliggjort en pressemeddelelse om et nyt høringspapir om en anbefaling til EU Kommissionen om de værdipapirer og andre instrumenter, som UCITS kan investere i.

UCITS (undertakings for collective investments in transferrable securities) er EU's betegnelse for harmoniserede kollektive investeringsordninger. De danske investeringsforeninger er UCITS.

CESR har på baggrund af kommentarerne til den første høring ændret sit udkast til en anbefaling til Kommissionen, således at der nu skelnes mellem regulering på flere niveauer. Endvidere har CESR som følge af kommentarerne til den første høring foretaget ændringer vedrørende de instrumenter, som investeringsforeninger, må investere i.

Læs hele høringspapiret her.

Alle interesserede parter inviteres til at kommentere høringspapiret. Svar skal være CESR i hænde senest den 21. november 2005. Kommentarer kan sendes via CESR's hjemmeside eller mail to secretariat@CESR.

CESR afholder derudover en åben høring om dokumentet i CESR's hovedsæde i Paris den 7. november 2005.

Da der er tale om 2. høring om anbefalingen, er fristen til at komme med bemærkninger kun på en måned.


Kontaktperson:

Kontorchef Marianne Knudsen

Direkte tlf.nr.:

33 55 82 13

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  31.10.2005