Advarsel om J. Lo Trading Corp.


Finanstilsynet har modtaget en henvendelse fra en udenlandsk finansiel virksomhed, der er blevet opmærksom på følgende hjemmeside:


www.jlotrader.com
, som tilbyder formidling af finansielle tjenesteydelser.

Oplysningerne på hjemmesiden foregiver, at Jack Lawrence er dansk statsborger med dansk pas, at virksomheden har fået udstedt en garanti i form af et garanticertifikat, og at virksomheden er under tilsyn. Finanstilsynet har fået oplyst, at garanticertifikatet og passet er falske.


Finanstilsynet har anmodet virksomheden om at redegøre for sine eventuelle aktiviteter i Danmark. Virksomheden er imidlertid ukendt på den anførte danske adresse.

Virksomheden har ikke tilladelse i Danmark til at tilbyde tjenesteydelser omfattet af lov om finansiel virksomhed.


Selskaber med tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser kan findes på Finanstilsynets hjemmeside. (http://www.finanstilsynet.dk/sw1267.asp)  


Kontaktpersoner

: Jørn Andersen eller Klaus Melby

Tlf. nr.

:  33 55 82 82

 

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  23.12.2005