Udskiftning af en af de tre statsobligationer, der indgår ved fastsættelsen af diskonteringsrenten for livsforsikringsvirksomhed
 

Kontaktperson

: Flemming Nytoft Rasmussen, tlf.nr.: 33 55 84 49 e-mail: nr@ftnet.dk
 
 
Finanstilsynet har besluttet at ændre i sammensætningen af de tre statsobligationer, der indgår ved fastsættelsen af diskonteringsrenten, samt i metoden til beregning af spændet til den 10-årige renteswap.
 
Baggrunden for den ændrede sammensætning er, at Nationalbanken har meddelt, at den hidtil toneangivende 10-årige statsobligation 5 % 2013 (10-årige benchmarkobligation) erstattes med den 10-årige statsobligation 4 % 2015 fra og med den 1. juli 2004.
 
Diskonteringsrenten fastsættes med udgangspunkt i en referencerente, der beregnes som det vægtede gennemsnit af de effektive renter på de tre statsobligationer (5 % 2013, 4 % 2015 og 7 % 2024) tillagt et spænd, jf. næste afsnit. Vægtene bestemmes som beskrevet i Finanstilsynets vejledning om diskonteringsrente af 20. december 2001.
 
Det tillagte spænd opgøres fremover som forskellen mellem renten på en 10-årig renteswap og det vægtede gennemsnit af de effektive renter på to statsobligationer (5 % 2013 og 4 % 2015), hvor vægtene bestemmes således, at det vægtede gennemsnit af de to obligationers restløbetid er 10 år.
 
Ændringen får virkning for diskonteringsrenterne gældende for den 7. juli 2004 og fremefter.

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  08.07.2004