Finanstilsynet har den 16. august 2004 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser i høring. 
 
Download hele udkastet her
 
Formålet med lovforslaget er at gennemføre pensionskassedirektivet (direktiv 2003/41/EF). Forslaget indeholder derudover ændringer, der skal bidrage til at sikre, at Danmark overholder internationale standarder fra IAIS (International Association of Insurance Supervisors). Herudover foreslås som led i harmoniseringen af den finansielle lovgivning en række konsekvensændringer i loven.
 
De væsentligste ændringer i forhold til det hidtidige regelsæt er, at der gives adgang til at udøve grænseoverskridende pensionskassevirksomhed, samt at kapitalkravet til firmapensionskasserne forhøjes. Endelig foreslås indført særlige krav til firmapensionskassernes information af medlemmerne.
 
Udkastet er sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder.
 
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger

senest den 6. september 2004

. Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på Finanstilsynet@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Gl. Kongevej 74 A, 1850 Frb. C, Att.: Lisa Holm-Petersen.
 
Lovforslaget forventes fremsat den 6. oktober 2004.
 

Kontaktperson

: Inge Jessen, direkte tlf.nr.: 33 55 82 91
 
Finanstilsynet er en styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-arbejde.

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  17.08.2004