Høring af forslag til ændret bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i fast ejendom i Danmark samt om garantier for pantebreve

Kontaktperson

: Finansinspektør Claus Wildt, tlf.: 33 55 82 25
 
Finanstilsynet har den 25. maj 2004 sendt udkast til ny "bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelse af den foranstående gæld i fast ejendom i Danmark samt om garantier for pantebreve" i høring. 
 
Download hele udkastet til ændret bekendtgørelse her
 
 
I § 2 er det tydeliggjort, at omregning til kontantværdi skal ske på grundlag af sammenlignelige obligationer. Dette indebærer, at der skal tages udgangspunkt i obligationer, der er sammenlignelige med hensyn til amortisationsform og restløbetid.
 
I § 3 er det tydeliggjort hvilke betingelser pengeinstitutter eller forsikringsselskaber, der har garanteret pantebreve skal opfylde. Det er samtidig præciseret, at engagementsbegrænsningen, der er indeholdt i bestemmelsen, skal relateres til pengeinstituttets eller forsikringsselskabets basiskapital.
 
Herudover er der i forslaget til ændret bekendtgørelse alene tale om sproglige justeringer.
 
Udkastet er sendt i høring hos en række organisationer.
 
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til ny "bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers fastsættelse af handelsværdien og opgørelsen af den foranstående gæld i fast ejendom i Danmark samt om garantier for pantebreve" senest den 8. juni 2004. Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på mailto:cw@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Gl. Kongevej 74A, 1850 Frb. C, Att.: Claus Wildt.
 
Finanstilsynet er en styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor. Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings- og EU-arbejde.
 
 
 

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  27.05.2004