Høring vedr. god skik for finansielle virksomheder.

Kontaktperson:

Kontorchef Annette Bjåland Andersen tlf. 33 55 82 30 eller finansinspektør Merete Hjetting tlf. 33 55 82 17

Finanstilsynet har i samarbejde med Forbrugerstyrelsen udarbejdet et 1. udkast til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen skal udstedes med hjemmel i § 3, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed og skal suppleres med en vejledning, som nærmere fastlægger den praktiske anvendelse af bekendtgørelsen for de forskellige typer af finansielle virksomheder samt fortolkningen af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsens endelige udformning drøftes med branche- og forbrugerorganisationer, og bekendtgørelsen forventes at blive udstedt i sommeren 2003.

Inden udstedelsen af bekendtgørelsen ønsker Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen en bred debat om reguleringen af god skik for finansielle virksomheder. Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at komme med bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse senest den 15. oktober 2002
Gå direkte til udkastet til bekendtgørelsen her

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  14.11.2003