Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Nyhedscenter
>
Pressemeddelelser
>
Arkiv
>
2000
>
Nedsættelse af den maksimale opgørelsesrente til 3,75 %
Pressemeddelelser
Arkiv
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
Advarsler mod ulovlig virksomhed
Sektornyt
Internationale nyheder
Fotogalleri
Pressepolitik
Pressekontakt
Nedsættelse af den maksimale opgørelsesrente til 3,75 %
26. april 2000
Nedsættelse af den maksimale opgørelsesrente til 3,75 %
Kontaktperson
Henrik Bjerre-Nielsen
På baggrund af udviklingen i markedsrenten meddelte Finanstilsynet den 11. oktober 1999, at det ved regnskabsaflæggelsen for 1999 som udgangspunkt må anses for ubetryggende at anvende en opgørelsesrente på over 4 % for forsikringer, der ikke er friholdt for realrenteafgift, og hvor der er anmeldt et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 %. Denne maksimale opgørelsesrente blev fastsat ud fra renten på den 30-årige statsobligation, reduceret for pensionsafkastbeskatning, med en forsigtighedsmargen på 5 % og med fradrag af det anmeldte omkostnings- og sikkerhedstillæg.
Renten er efterfølgende faldet yderligere, og den har nu i en uafbrudt periode på to måneder (siden 15. februar 2000) været så lav, at forsigtighedsmargenen har været negativ, dvs. at renten på den 30-årige statsobligation reduceret for pensionsafkastbeskatning og et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 %, men uden reduktion af en forsigtighedsmargen har ligget under den fastsatte maksimale opgørelsesrente på 4 %.
På denne baggrund meddeler Finanstilsynet nu livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser, at det ved den opgørelse af livsforsik-ringshensættelserne, der skal foretages løbende, for at selskaberne og pensionskasserne kan sikre, at de til enhver tid har tilstrækkelige midler, som udgangspunkt må anses for ubetryggende at anvende opgørelsesrenter på over 3,75 % for forsikringer, der ikke er friholdt for pensionsafkastbeskatning, og hvor der er anmeldt et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 %. For lavere anmeldte omkostnings- og sikkerhedstillæg kan der anvendes en tilsvarende højere opgørelsesrente. De 3,75 % er fremkommet under anvendelse af ovennævnte metode. Med det nuværende renteniveau på 5,9 % og et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 % fører metoden til en maksimal opgørelsesrente på 3,75 %.
Det skal understreges, at Finanstilsynets fastsættelse af den maksimale opgørelsesrente ikke i sig selv betyder, at det for hvert enkelt selskab eller tværgående pensionskasse vil være betryggende at anvende denne maksimale opgørelsesrente. Det påhviler ledelsen at sikre - og den ansvarshavende aktuar at påse - at den opgørelsesrente, man konkret beslutter at anvende, er fastsat betryggende under hensyntagen til selskabets eller den tværgående pensionskasses egne forhold, herunder eventuelle negative merværdier, således, at man med stor sandsynlighed vil kunne undgå, at en ugunstig udvikling på det finansielle marked vil føre til solvensproblemer.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 13.11.2003
Tilføj til dokumentmappen