Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Nyhedscenter
>
Pressemeddelelser
>
Arkiv
>
2000
>
Ændring af udgangspunktet for den maksimale opgørelsesrente
Pressemeddelelser
Arkiv
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
Advarsler mod ulovlig virksomhed
Sektornyt
Internationale nyheder
Fotogalleri
Pressepolitik
Pressekontakt
Ændring af udgangspunktet for den maksimale opgørelsesrente
Kontaktperson:
Henrik Bjerre-Nielsen/tlf. 33 55 83 13
Den maksimale opgørelsesrente er den højeste rente, livsforsikringsselskaber og pensionskasser må benytte ved beregning af livsforsikringshensættelserne (forpligtelserne over for pensionsopsparerne). For pensionsaftaler tegnet med en lavere grundlagsrente end den maksimale opgørelsesrente skal hensættelser beregnes ved anvendelse af denne grundlagsrente. I følge lov om forsikringsvirksomhed § 31, stk. 4, skal de rentesatser, der anvendes ved beregningen af livsforsikringshensættelserne, være forsigtigt ansat.
Finanstilsynet har siden oktober 1999 fastsat den maksimale opgørelsesrente med udgangspunkt i den effektive rente på statsobligationen 7% 2024. Den maksimale opgørelsesrente er beregnet som den effektive rente på denne obligation reduceret for pensionsafkastbeskatning, med en forsigtighedsmargin på 5 pct. og med fradrag af det anmeldte omkostnings- og sikkerhedstillæg.
Pensionsbranchen har efterfølgende kritiseret, at udgangspunktet for fastsættelse af den maksimale opgørelsesrente er renten på en statsobligation, der anses for at være uden kreditrisiko og, at udgangspunktet er en forholdsvis lille serie statsobligationer. Der er udstedt 25 mia. kr. af statsobligation 7 % 2024. Finanstilsynet har derfor i samarbejde med Forsikring & Pension revurderet udgangspunktet for fastsættelse af den maksimale opgørelsesrente.
På den baggrund har Forsikringsrådet i dag besluttet, at den maksimale opgørelsesrente fremover fastsættes med udgangspunkt i et vægtet gennemsnit af de effektive renter på 3 statsobligationer med en gennemsnitlig varighed på 10 år tillagt spændet mellem renten på en 10-årig renteswap og renten på en 10-årig statsobligation. Udgangspunktet er derefter en bredere vifte af statsobligationer med tillæg for en begrænset kreditrisiko.
Forsikringsrådet har videre besluttet at bibeholde den maksimale opgørelsesrente uændret på 3,75 %
------------------
I forlængelse af tidligere udsendt meddelelse skal det på forespørgsel oplyses, at den maksimale opgørelsesrente fremover fastsættes med udgangspunkt i et vægtet gennemsnit af de effektive renter på 3 statsobligationer (7 % 2007, 6 % 2009 og 7 % 2024) tillagt spændet mellem renten på en 10-årig renteswap og renten på en 10-årig statsobligation (6 % 2009). De 3 obligationer vægtes efter varighed, svarende til at varigheden er 10 år i gennemsnit.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 13.11.2003
Tilføj til dokumentmappen