7 direktiver om kreditinstitutter er nu samlet i et direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut


8. juni 2000


7 direktiver om kreditinstitutter er nu samlet i et direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut

Kontaktpersoner
Jes P. Damgaard Iversen
Leif Thomassen

7 direktiver om kreditinstitutter er nu samlet i et direktiv. Det drejer sig om følgende direktiver:
  • 73/183/EØF - om selvstændig virksomhed
  • 77/780/EØF - 1. bankdirektiv
  • 89/299/EØF - egenkapitaldirektivet
  • 89/646/EØF - 2. bankdirektiv
  • 89/647 - solvensnøgletalsdirektivet
  • 92/30 - tilsyn med kreditinstitutter på konsolideret grundlag
  • 92/121 - kontrol med store engagementer
De 7 direktiver er gennemført i Danmark, og indholdet af direktiverne ændres ikke. Der er tale om en 'EF-lovbekendtgørelse' - ofte kaldt et sammenskrivningsdirektiv. Det er alene nummereringen der ændres. Endvidere udgår ophævede bestemmelser, og de indledende betragtninger (præambelteksten) tilpasses den sammenskrevne direktivtekst. Samtidig ophæves de 7 direktiver.

Fremover vil det være nødvendigt at henvise til den nye tekst. Direktivet indeholder derfor i et bilag en oversigt over bestemmelserne i det nye direktiv, og hvor de tilsvarende bestemmelser fandtes i de direktiver, der nu ophæves. Det nye direktiv har nr. 2000/12/EF og er vedtaget den 20. marts 2000.

Teksten til direktivet (i alt 59 sider) findes i EF-Tidende nr. L 126/1, der er udgivet den 26. maj 2000 eller på http://www.europa.eu.int under punktet 'lovtekster'.

Oprettet d.  24.07.2003  og sidst redigeret d.  13.11.2003