Finanstilsynet
English
Job & Karriere
Nyhedscenter
Kontakt
Søg
Regler & Praksis
Indberetning
Tal & Fakta
Temaer
Om os
Dokumentmappe (0)
?
letter
bolt_letter
print
Forside
>
Nyhedscenter
>
Pressemeddelelser
>
Arkiv
>
1998
>
Pengeinstitutternes foreløbige regnskabsresultater, 1. halvår 1998
Pressemeddelelser
Arkiv
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
Advarsler mod ulovlig virksomhed
Sektornyt
Internationale nyheder
Fotogalleri
Pressepolitik
Pressekontakt
Pengeinstitutternes foreløbige regnskabsresultater, 1. halvår 1998
31. august 1998
Pengeinstitutternes foreløbige regnskabsresultater, 1. halvår 1998
Kontaktperson
Ole Falkær Laustsen
Tlf.: 33 55 82 82
Hovedtendenserne efter 1. halvår 1998
:
Resultat før skat er steget
Netto rente- og gebyrindtægter er steget.
Afskrivninger og hensættelser på debitorer er fortsat faldende.
Gevinsten på nettokursreguleringerne er faldet.
Udgifter til personale m.v. og administration er steget.
Udlån er steget.
Resultatopgørelsen
Resultat før skat er steget med 5
%
For pengeinstitutterne som helhed er det samlede resultat før skat på 9.710 mio. kr. mod 9.229 mio. kr. i 1. halvår 1997, hvilket er en stigning på 5 %.
Resultatet for 1. halvår 1998 er præget af forbedret basisindtjening, faldende men dog pæne kursgevinster, øgede ordinære og faldende ekstraordinære udgifter samt et fortsat markant fald i afskrivninger og hensættelser på debitorer.
Bedste resultat i 5 år
Der er i 1. halvår 1998 tale om det bedste ordinære resultat i de 5 seneste 1. halvårsresultater, lidt bedre end 1. halvår 1997. Resultatet skyldes særlig de øgede netto rente- og gebyrindtægter. Samtidig er afskrivninger og hensættelser på debitorer på det laveste niveau i mange år, mens kursgevinsterne er de næsthøjeste i de 5 halvår, der sammenlignes. Udgifterne til personale og administration er de højeste, på trods af de seneste års fokus på pengeinstitutternes omkostninger. Stigningen skyldes bl.a. øgede IT-udgifter samt at flere mindre institutter har udvidet filialnettet. Således er det i de små institutter, at den største procentstigning i disse udgifter findes.
Netto rente- og gebyrindtægter
Institutternes netto renteindtægter er steget med 2 %, men en væsentlig stigning i gebyrindtægterne medfører en samlet stigning på 7 % i netto rente- og gebyrindtægter fra 18.024 mio. kr. til 19.209 mio. kr. De øgede gebyrindtægter stammer bl.a. fra aktiehandel, låneomlægninger m.v. De seneste års lave renteniveau og den øgede finansielle konkurrence har bevirket, at det stærkt stigende udlån ikke tilsvarende er omsat i øgede netto renteindtægter. Det samlede resultat af netto rente- og gebyrindtægter er nu på højde med resultatet for 1. halvår 1994, men en langt større del af disse indtægter stammer nu fra gebyrindtægter.
Kursreguleringer samt afskrivninger og hensættelser på debitorer
De samlede kursgevinster i 1. halvår 1998 er på 2.486 mio. kr., hvilket svarer til et fald i gevinsterne i forhold til 1. halvår 1997 på 22 %. Udsigterne for kursgevinster i 2. halvår må forventes at være begrænsede på baggrund den generelle økonomiske udvikling, der bl.a. har medført vigende aktiekurser siden 30.6 1998.
Faldet i afskrivninger og hensættelser på debitorer er fortsat i 1. halvår 1998, denne gang med 14 % i forhold til 1. halvår 1997. Faldet skal ses i forhold til en fortsat stigning i de samlede udlån på 15 % og en stigning i garantier på 21 %. De sidste års gode konjunkturer er årsag til faldet i afskrivninger og hensættelser på debitorer. Dette kan dog næppe forventes at fortsætte ikke mindst set i lyset af de seneste års stærkt stigende udlån. Faldet i hensættelser har især været stort i de 5 største pengeinstitutter, hvor faldet er på 21 %, mod kun 2 % i gruppe 2 og 1 % i gruppe 3.
Personale og administrationsudgifter
Udgifterne til personale og administration er steget med 4 % fra 10.221 mio. kr. i 1. halvår 1997 til 10.608 mio. kr. i 1. halvår 1998.
Ekstraordinære poster er faldet markant
De samlede udgifter på de ekstraordinære poster er faldet 86 % fra 311 mio. kr. i 1. halvår 1997 til 43 mio. kr. i 1. halvår 1998. Faldet skyldes primært at de ekstraordinære udgifter er faldet, mens indtægterne er på niveau med 1. halvår 1997.
Balancen
Pengeinstitutternes samlede balancesum er steget fra 1.239.423 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 1997 til 1.407.991 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 1998, hvilket svarer til stigning på 14 %.
Udlån og udstedelse af obligationer
Udlån er i samme periode steget med 15 % fra 555.082 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 1997 til 639.120 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 1998.
Udstedte obligationer er steget 15 % fra 54.399 mio. kr. i 1. halvår 1997 til 62.402 mio. kr. i 1. halvår 1998.
Solvensprocenten
Solvensprocenten for sektoren er i gennemsnit 10,59 % ved udgangen af 1. halvår 1998 mod 11,00 % ved udgangen af 1. halvår 1997. Faldet i solvensprocenten skyldes overvejende et hævet aktivitetsniveau med øgede udlån.
Bilag
:
Udvalgte regnskabstal for pengeinstitutter i gruppe 1-3.
Udvalgte regnskabstal for pengeinstitutter samt koncerner i gruppe 1.
Udvalgte regnskabstal for pengeinstitutter samt for koncerner suppleret med instituttal for institutter, der ikke er del af en koncern - gruppe 2.
Udvalgte regnskabstal for pengeinstitutter i gruppe 3.
5 års oversigt over pengeinstitutternes halvårsresultater.
Gruppeinddelingerne
:
Gruppe 1 består af de 5 største pengeinstitutter. Grænsen er en arbejdende kapital på 25 mia. kr.
Gruppe 2 består af 16 pengeinstitutter, i 1997 kun af 15 pengeinstitutter, der har en arbejdende kapital mellem 3 mia. kr. og 25 mia. kr.
Gruppe 3 består af de resterende pengeinstitutter med en arbejdende kapital over 250 mio. kr. I 1998 bestod gruppen af 74 institutter, mens den i 1997 bestod af 72 institutter.Definition på arbejdende kapital: Indlån, udstedte obligationer m.v., efterstillede kapitalindskud og egenkapital.
Oprettet d. 24.07.2003 og sidst redigeret d. 23.12.2003
Tilføj til dokumentmappen