Søg
Hovedtendenserne efter 1. halvår 1997: • Resultat før skat er steget kraftigt • Nettorente og gebyrindtægter er stort set uændrede • Store kursgevinster • Afskrivninger og hensættelser på debitorer er faldet markant • Udlån er steget
Resultatopgørelsen
Resultat før skat steget med 44 %
For pengeinstitutterne som helhed er det samlede resultat før skat på 9.229 mio. kr. mod 6.415 mio. kr. i 1. halvår 1996. Halvårsresultatet er præget af de store kursgevinster samt et fortsat markant fald i afskrivninger og hensættelser på debitorer .
Højeste niveau i de sidste 5 år
Af bilag 5 ses det, at der er tale om det største ordinære resultat i de 5 sammenligningsår, med det laveste niveau for afskrivninger og hensættelser, samt det næsthøjeste niveau for kursgevinster.
Kursgevinster samt afskrivninger og hensættelser på debitorer
Der har, som nævnt, været en kraftig stigning i kursgevinsterne samt et markant fald (44%) i afskrivninger og hensættelser på debitorer. Faldet i afskrivninger og hensættelser på debitorer skal ses i forhold til en stigning i udlån og garantier.
Puljernes andel af kursgevinsterne
Udover de i bilaget anførte kursgevinster har der været store kursgevinster til pensionspuljerne. Disse kursgevinster er steget kraftigt i forhold til sidste halvår fra 1.005 mio. kr. til 3.981 mio. kr. Grunden til den store stigning i kursgevinster, der tilfalder puljerne, er, at mere end halvdelen af pengeinstitutternes aktiebeholdning er tilknyttet puljerne, og det er på aktierne, de største kursgevinster har været. De samlede kursgevinster på aktier var 5.644 mio. kr., mens kursgevinsterne på obligationer var på 1.120 mio. kr. Dette skal ses i forhold til, at obligationernes samlede værdi ved halvårets udløb var på 283 mia. kr., mens værdien af aktierne var 31 mia. kr., hvoraf aktier til en værdi af 17 mia. kr. var tilknyttet puljerne.
Netto rente og gebyrindtægter
Institutternes nettorenteindtægter er faldet 1%, men på grund af stigende gebyrindtægter er nettorente- og gebyrindtægterne samlet steget med 1%. Af 5 årsoversigten (bilag 5) ses det, at faldet i nettorenteindtægterne er en gennemgående trend for hele perioden.
Personale og administrationsudgifter
Udgifterne til personale og administration er steget med 3 % fra 9.963 mio. kr. ved udløbet af 1. halvår 1996 til 10.221 mio. kr. ved udløbet af 1. halvår 1997. Det er posten øvrige administrationsudgifter, der er steget, mens de rene lønudgifter udviser et svagt fald.
Ekstraordinære udgifter næsten fordoblet
De ekstraordinære udgifter er i perioden fra sidste halvårsregnskab steget med 94 % fra 211 mio. kr. til 410 mio. kr. De ekstraordinære udgifter består af nedskrivning af ejendomme, hensættelser til fremtidige udgifter, fratrædelsesgodtgørelser m.v. Stigningen skyldes især edb-relaterede engangsudgifter.
Balancen stigende
Pengeinstitutsektorens samlede balancesum er steget fra 1.081 mia. kr. i 1. halvår 1996 til 1.239 mia. kr. i 1. halvår 1997, hvilket svarer til en stigning på 15%. Denne stigning er hovedsageligt sket i de fem største pengeinstitutter (gruppe 1). I samme periode er udlån steget fra 471 mia. kr. til 555 mia. kr. eller 18%, mens indlån er steget fra 582 mia. kr. til 655 mia. kr. svarende til 13%.
Solvensprocenterne er faldet
Sektorens solvensprocent var ved udgangen af 1. halvår 1997 på 11,00% mod 11,77% ved udgangen af 1. halvår 1996. Det generelle fald i solvensprocenterne skyldes overvejende et hævet aktivitetsniveau med øgede ud- og indlån.
Udviklingen indenfor institut/koncerngrupperingerne
Koncernregnskaberne
Generelt udviser pengeinstitutkoncernernes regnskabstal en udvikling, der er helt parallel med den samlede udvikling for pengeinstitutterne. Det skal dog bemærkes, at de store koncerners realkreditudlån slår igennem i enkelte regnskabsposter. Således er både væksten i udlån, det totale udlån og den totale værdi af udstedte obligationer større for de fem største koncerner end for pengeinstitutterne som helhed.
Nøgletal for pengeinstitutterne Af nøgletalsskemaerne (bilag 6) fremgår blandt andet, at forrentningen af egenkapitalen i 1. halvår 1997 har været størst i de 5 største koncerner (gruppe 1), næstbedst i de mindre pengeinstitutter (gruppe 3), mens det mindste resultat er opnået i midtergruppen.
Bilag: 1. Udvalgte hovedtal for pengeinstitutternes regnskaber for 1. halvår 1997 sammenlignet med 1. halvår 1996 for sektoren i alt på institutniveau. Se bilag 2. Udvalgte regnskabstal for de 5 største pengeinstitutter (gruppe 1) både på koncern- og institutniveau. Se bilag 3. Udvalgte regnskabstal for de 15 næststørste pengeinstitutter (gruppe 2) på koncernniveau suppleret med instituttal, for de pengeinstitut ter der ikke indgår i en koncern, samt tilsvarende tal udelukkende på institutniveau. Se bilag 4. Udvalgte regnskabstal for de resterende pengeinstitutter (gruppe 3) på institutniveau. Se bilag 5. Udviklingen i udvalgte resultatposter for pengeinstitutterne i alt over de seneste 5 år.Se bilag 6. Pengeinstitutternes nøgletal for 1. halvår 1997 Se bilag 7. Meddelelse vedrørende nøgletalssystemet for pengeinstitutter for 1. halvår 1997 Se bilag
Kontaktperson: Karin Kjærgaard
Oprettet d. 22.06.2009 og sidst redigeret d. 30.06.2009