Forsikringsområdet

Ensartet beskyttelse - endnu et skridt på vejen mod Solvens II.

Siden introduktionen af det individuelle solvensbehov i 2007 har der været metodefrihed i opgørelsen af kapitalkravet, hvilket har medført, at pensions- og forsikringsselskaberne anvender forskellige opgørelsesmetoder. Under Solvens II ensrettes opgørelsesmetoden af kapitalkravet, så med udskydelsen heraf tog Finanstilsynet i 2013 initiativ til at sikre ensartet beskyttelse af forsikringstagerne.

De nye regler om ensartet beskyttelse af forsikringstagerne blev udarbejdet med udgangspunkt i de kommende Solvens II-regler, således at der er sikret konvergens mellem de to regelsæt. Reglerne udgør derfor endnu et skridt på vejen mod Solvens II.

Vejen mod Solvens II

Finanstilsynet har siden årtusindeskiftet løbende implementeret mere og mere risikobaserede solvensregler. I 2007 blev der således, som supplement til Solvens I-kravet, indført regler om det individuelle solvensbehov. Reglerne blev kaldt for Solvens 1,5-kravet, da de var et skridt på vejen mod en mere risikobaseret opgørelse af kapitalkravet.
Med Solvens II-reglerne vil der blive skabt en endnu bedre balance mellem virksomhedernes risikoprofil og kapitalkrav og metodefriheden for opgørelsen af virksomhedernes kapitalkrav fjernes. Direktivet blev vedtaget allerede tilbage i 2009, men ikrafttrædelsen er blevet udskudt af flere omgange. I november 2013 blev der imidlertid opnået politisk enighed omkring Omnibus II og Solvens II-direktivet forventes nu at træde i kraft den 1. januar 2016.

Ensartet beskyttelse af forsikringstagerne

Som en del af initiativet til at sikre ensartet beskyttelse af forsikringstagerne trådte ændringen af bekendtgørelse om solvens og driftsplaner i kraft den 1. januar 2014.
Baggrunden herfor er, at der siden introduktionen af individuelt solvensbehov i 2007 har været betydelige forskelle i, hvilket sikkerhedsniveau selskaberne har anvendt ved opgørelsen heraf. Mange selskaber har anvendt de 99,5 pct. som nu er standarden, mens andre har anvendt ned til 85 pct. Beskyttelsen af forsikringstagerne har dermed været uensartet og de opgjorte solvensbehov har ikke været sammenlignelige.
Finanstilsynet har accepteret forskellene i sikkerhedsniveau blandt forsikringsselskaberne i forventning om, at Solvens II-reglerne indenfor kort tid ville træde i kraft og sikre ensartet beskyttelse. Men med udskydelsen heraf anså Finanstilsynet det for nødvendigt at opstille klare krav til metoder og sikkerhedsniveau for opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

Efter de nye regler kan det individuelle solvensbehov nu opgøres enten ved en standardmodel eller ved hjælp af en fuld eller partiel intern model. Sikkerhedsniveauet for solvensbehovet er fastsat til 99,5 pct.
Det individuelle solvensbehov omfatter derudover selskabets risikovurdering af, om det beregnede solvensbehov har taget tilstrækkeligt højde for alle væsentlige risici med udgangspunkt i selskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser.

Første indberetning i overensstemmelse med de nye regler i bekendtgørelse om solvens og driftsplaner skal foretages ultimo 1. kvartal 2014.

Forsikringsområdet på Solvensportalen opdateres løbende.