Søg
En individuel pension er en pensionsordning, som man selv vælger at købe. De individuelle pensioner kan købes hos et livsforsikringsselskab eller i et pengeinstitut og kan sammensættes efter ønsker og behov.
Mange køber en individuel ordning, fordi:
- Folkepensionen og arbejdsmarkedspensionen ikke er stor nok til, at man kan opretholde den levestandard, man ønsker.
- Dækningen ved død eller invaliditet ikke er stor nok, og man ønsker en større dækning.
- Man er selvstændig, og derfor ikke har en arbejdsmarkedspension.
- Man er ansat på en del af arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedspensioner ikke er almindelige.